Festival raseret: En på lampen

Lamb of God slog til under Copenhell, hvor der endelig var smæk for skillingerne ved hovedscenen

Randy Blythe fra det amerikanske metalband Lamb of God, som leverede varen med viljestærk koncert i København. Foto: Per Lange
Randy Blythe fra det amerikanske metalband Lamb of God, som leverede varen med viljestærk koncert i København. Foto: Per Lange

Lamb of God, Helviti, Copenhell, fredag 21. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Da Lamb of God varmede op for Slayer i Royal Arena sidste år, kom en af arrangørerne til at kalde det amerikanske metalband Lamp of God.

Gutterne er garanter for at give publikum en på lampen, men ellers er der nu ikke meget Poul Henningsen over det blasfemiske ensemble.

Se også: Vanvid: Helt amok i Royal Arena

Lamb of God mangler stadig de supersange, som gjorde en afgørende forskel for Metallica, Judas Priest, Slayer og alle de andre af genrens legender.

Se også: Massakre: Hovednavn knuste 23.000

Gruppen fra Virginia har imidlertid så meget andet, hvilket de beviste med sønderlemmende snert, da de raserede Copenhell på behørig vis.

Djævlehorn, ølkrus og crowdsurfere røg i luften i hobetal, og det var da vist en sko, der svævede henover menneskemængden foran hovedscenen under bistre ’Now You’ve Got Something to Die For’.

Pas på scenen
Sågar et pas blev minsandten kylet op på de skrå brædder, og med et skævt smil kunne frontmand Randy Blythe bekendtgøre, at det tilhørte Elinor fra Sverige. Hun meldte sig straks ved scenekanten.

Optrinnet var ganske betegnende for en munter omgang underholdning, der ikke desto mindre føltes som en syngende lussing, når karismatiske Blythe gik forrest i Lamb of Gods groovebaserede angreb på Refshaleøen.

Se også: Rocklegende: Hold kæft en klaphat

’Walk with Me in Hell’, ‘512’ og ‘Blacken the Cursed Sun’ testede betonfundamentet, og hvor var det dog en fornøjelse at opleve et orkester, der så fanskaren i øjnene og ikke havde det mindste imod at svede for hyren.

Se også: Drømmen brast: Hovednavn skuffede

Sangeren var simpelthen helt ustyrlig i sin evigt spjættende og indpiskende amokrus, som forplantede sig til festivalpladsen, hvor Copenhells berømte holdånd omsider indfandt sig efter flere gudsforladte koncerter.

Lamme er Lamb of God ikke.

Billedgalleri af Per Lange

1 af 12 
2 af 12 
3 af 12 
4 af 12 
5 af 12 
6 af 12 
7 af 12 
8 af 12 
9 af 12 
10 af 12 
11 af 12 
12 af 12 

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere