Publikum er ved at være godt snavsede på Copenhell, hvor det hele blev endnu mere beskidt, da Alice In Chains’ støvede repertoire fra navnlig ’Dirt’ svinede pladsen yderligere til fredag aften.
Det bistre rockband fra Seattle gik imidlertid ganske rent igennem, og på hovedscenen udviste de rutinerede herrer en knusende ro, der udgjorde en markant kontrast til deres kaotiske historie.
Festival raseret: Fem mænd bersærk
William DuVall er for længst faldet naturligt ind i rollen som afløser for gruppens afdøde frontmand, Layne Staley, men musikalsk sporer man ingen fornyelse i kvartettens bluesbaserede, riffdominerede og olmt kværnende sound.
Symptomatisk for showet var det svært at skelne den solide nye single ’The One You Know’ fra knap 30 år gamle numre.
Det gør naturligvis knap så meget, når der ikke er nogen fare for, at Alice in Chains’ udtryk bliver hverken moderne eller umoderne lige foreløbigt, og veteranerne ruskede Copenhell på eviggyldig vis.
Kikset: Pigeband kom 26 år for sent
I et 70 minutter langt sæt uden store udsving imponerede ’Check My Brain’, ’We Die Young’ og ’Man in the Box’, inden der såmænd udbrød fællessang til sidst under ’Would?’ og ’Rooster’.
Varen leveret. Hverken mere eller mindre.
