Flop på Smukfest: Hovednavn faldt igennem

Den svenske teenager Zara Larsson var vildt overmatchet i Skanderborgs popmanege 

Zara Larsson har opnået pæn international popularitet med forårets album 'So Good'. Foto: Stine Tidsvilde
Zara Larsson har opnået pæn international popularitet med forårets album 'So Good'. Foto: Stine Tidsvilde

Zara Larsson, Bøgescenerne, Smukfest, lørdag 12. august

2
4.6
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Svenskerne er storleverandører af popsangerinder som Robyn, Tove Lo, Veronica Maggio, Nina Persson og Lykke Li.

Samt blot 19-årige Zara Larsson, der er den mindst interessante i flokken. Så hende har Smukfest selvfølgelig hyret.

Lørdag aften var teenageren udset til at indtage en af hovedscenerne som hovednavn.

Se også: Popstjerne på Smukfest: Hul i hovedet

Hun kvitterede for tilliden ved at servere et skrabet show, der hørte hjemme på et provinsdiskotek klokken tre om natten. Ikke på en festival i bedste sendetid.

I langt størstedelen af det blot 65 minutter korte sæt - hvilket var mere end rigeligt - stod den kæmpemæssige publikumsskare bare og stod. Måske tænkte de på, at Smukfest sælger den dyreste festivalbillet i Danmark.

Uden særlige kendetegn
For 2395 kroner har musikelskerne blandt andet fået en stribe mere eller mindre anonyme kvindelige popstjerner som Ida Corr, Ellie Goulding og Anne-Marie, og Larsson udmærkede sig heller ikke ved at have særlige kendetegn.

Hendes sange er samlebåndsprodukter i tidens hult klingende toneklang, og de blev leveret i syntetiske arrangementer, der var mere spinkle end frøkenens mikrofonstativ.

Se også: Pinlig Ida Corr til grin på Smukfest

Larsson pakkede sin vokal ind i effekter, men hendes smil og uskyldsrene udstråling virkede trods alt lidt mere naturlig.  

Tilhørernes generelt meget spredte klapsalver blev undtagelsesvis forvandlet til taktfast applaus under ’I Would Like’, ’Ain’t My Fault’ og afsluttende ’Lush Life’.

Det regnede i det mindste ikke.

Især de purunge festivalgæster mødte talstærkt op ved Bøgescenerne. Foto: Stine Tidsvilde
Især de purunge festivalgæster mødte talstærkt op ved Bøgescenerne. Foto: Stine Tidsvilde

Sætliste

1. Never Forget You

2. What They Say

3. Sundown

4. Girls Like

5. This One's for You

6. Don't Let Me Be Yours/Shape of You

7. Make That Money Girl

8. TG4M

9. I Can't Fall in Love Without You

10. I Would Like

11. Ain't My Fault

12. Only You

13. So Good

14. Symphony

Ekstranumre

15. Medley

16. Lush Life

1 af 6 Foto: Stine Tidsvilde
2 af 6 Foto: Stine Tidsvilde
3 af 6 Foto: Stine Tidsvilde
4 af 6 Foto: Stine Tidsvilde
5 af 6 Foto: Stine Tidsvilde
6 af 6 Zara Larsson har opnået pæn international popularitet med forårets album 'So Good'. Foto: Stine Tidsvilde
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen