Flop: Smukfests hovednavn svigtede

Det canadiske popidol Shawn Mendes fyldte alt for lidt foran regnvådt kæmpepublikum i Skanderborg

Shawn Mendes, der fyldte 20 i går, vender tilbage til Danmark, når han giver koncert i Royal Arena i København 16. marts. Foto: Per Lange
Shawn Mendes, der fyldte 20 i går, vender tilbage til Danmark, når han giver koncert i Royal Arena i København 16. marts. Foto: Per Lange

Shawn Mendes, Bøgescenerne, torsdag 9. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Torsdag aften kom regnen til Smukfest. Det gjorde kvaliteten desværre ikke.

Som dagens hovednavn fortsatte Shawn Mendes ufortrødent festivalens overfladiske slingren gennem bøgeskoven, og det blev endnu en af de enormt kedelige koncerter, hvor man pludselig tager sig selv i at stå og tælle træer.

For læsere, der er mere end 12 år gamle, kan vi oplyse, at Mendes er et canadisk popidol, som er en slags knap så ulidelig og lidt mere musikalsk udgave af Justin Bieber. Alt er naturligvis relativt, men knægten spiller altså guitar og alt muligt.

Se også: Forrykt i Forum: Den ægte Bieber

Ungersvenden holdt op med at være teenager i går, men han besidder stadig en drenget dydighed med nærmest kristent tilsnit. Den adfærd forekommer jo ofte at skjule noget dystert vanvid, hvilket Mendes imidlertid virker totalt blottet for.   

Han er vist bare en god gut, og det elskede tøserne, der hvinede forbilledet til flere gange, mens mange andre af Smukfests 50.000 deltagere vist havde svært ved at se lyset. Det forstod man godt.

Mælk som musik
Mendes’ klynkende vokalstil er enerverende, og hans materiale er i bedste fald harmløst og i allerbedste fald driftsikkert.

Åbningsnummeret ’There’s Nothing Holdin’ Me Back’ lovede godt, men så godt blev det aldrig igen i et 70 minutter langt sæt, der formentlig punkterede promillerne blandt publikum.

Hvis Mendes var en drik, ville det være mælk.

Se også: Skandale: Fæl Britney på Smukfest

En overlang ’Ruin’ fik tiden til at stå stille på den forkerte måde, og hans forsøg på at skabe dybde med en ’seriøs’ pianofortolknig af Frank Oceans ’Thinkin’ Bout You’ kiksede. Den slags har han slet ikke format til.

Mendes trådte i John Mayers små fodspor med sympatiske ’Where Were You in the Morning?’ og ’Fallin’ All in You’, men han satte meget små aftryk i en ellers efterhånden noget blød skovbund.

Til sidst væltede regnen ned, men Smukfest føltes alligevel som en ørkenvandring.

Shawn Mendes underholdt poptøserne i Smukfests bedste sendetid fra klokken 21:00 til 22:10. Foto: Per Lange
Shawn Mendes underholdt poptøserne i Smukfests bedste sendetid fra klokken 21:00 til 22:10. Foto: Per Lange

Sætliste

1. There's Nothing Holdin' Me Back

2. Nervous

3. Lost in Japan

4. Stitches

5. Bad Reputation

6. Ruin

7. Thinkin' Bout You

8. Youth

9. Mercy

10. Where Were You in the Morning?

11. Fallin' All in You

12. Never Be Alone

13. In My Blood

14. Use Somebody/Treat You Better

1 af 13 Foto: Per Lange
2 af 13 Foto: Per Lange
3 af 13 Foto: Per Lange
4 af 13 Foto: Per Lange
5 af 13 Foto: Per Lange
6 af 13 Foto: Per Lange
7 af 13 Foto: Per Lange
8 af 13 Foto: Per Lange
9 af 13 Foto: Per Lange
10 af 13 Foto: Per Lange
11 af 13 Foto: Per Lange
12 af 13 Foto: Per Lange
13 af 13 Shawn Mendes, der fyldte 20 i går, vender tilbage til Danmark, når han giver koncert i Royal Arena i København 16. marts. Foto: Per Lange
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen