Kort inde i The Darkness’ sæt blev en krone af plastic smidt op på scenen.

Den tog frontmand Justin Hawkins naturligvis prompte på hovedet, men han var nu ikke Copenhells konge – den gale englænder var derimod festivalens hofnar gennem 70 minutters lystig lørdagsunderholdning.

Koncert-anm. The Darkness lyste op før Lady Gaga

The Darkness er rock’n’rolls svar på Monty Python, og mens musikken indledningsvis flagrede noget i sidevinden, så var Hawkins lårklaskende morsom hele tiden.

- Gimme a D! Gimme an arkness! hylede han i sit umiskendeligt sundhedsskadelige toneleje.

På nakken af sikkerhedsvagt
Manden har en grotesk komisk timing, og alene hans blændende outfit og fimsede bevægelser ville kunne holde en koncert kørende under et strømsvigt.  

Herlige sange som ’One Way Ticket’, ’Love Is Only a Feeling’, ’I Believe in a Thing Called Love’ og The Darkness’ afsindige fortolkning af Radioheads ’Street Spirit (Fade Out)’ løftede stemningen yderligere, inden humørspredere toppede til sidst.

Banket frem af gruppens glimrende nye trommeslager, Rufus Tiger Taylor, der er søn af Queens Roger Taylor, var afsluttende ’Love on the Rocks with No Ice’ et festfyrværkeri af barokke optrin, hvor Hawkins en overgang red rundt på nakken af en sikkerhedsvagt og lirede en syg solo af blandt publikum.

INTL. Album-anm. Bindegale rockklovne går linen ud

Undervejs svansede han i øvrigt også omkring med en BH omvendt på.

Den slags ser man normalt ikke på Copenhell. Eller andre steder.