Annonce:
Annonce:

Forrykt brøler: Idioti på Roskilde

Kæmpen Tobias Rahim optrådte på alt for lille scene, men tusindvis af gæster gik ikke glip af det store

Tobias Rahim ligger lige nu nummer et, to og tre på den officielle singlechart. Foto: Katrine Hørup Noer
Tobias Rahim ligger lige nu nummer et, to og tre på den officielle singlechart. Foto: Katrine Hørup Noer
Annonce:
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

Tobias Rahim, Roskilde Festival, Arena, torsdag 30. juni

Så gik det galt. Igen.

Efter 50 år med Roskilde Festival har arrangørerne stadig ikke sans for at placere musikanterne på de scener, hvor alle andre end de uansvarlige kan regne ud, at de hører hjemme.

Mens Orange stod gabende tom gik den største mand i dansk pop lige nu, Tobias Rahim, på Arena, hvor der formentlig aldrig har stået så mange mennesker så tæt så langt udenfor teltdugen.

Vi vidste, det ville ske. Og det skete.

Det var ikke et optrin for folk med klaustrofobi, svedangst eller coronafrygt, men den potentielle katastrofe udeblev tilsyneladende, og de fleste kom angiveligt hele væk med en halv eller kvart oplevelse.

Ikke meget til
Så vidt man kunne se og høre, blev der spillet musik.

Tobias Rahim er jo en blød mand, og han lagde blødt ud med en masse af de sange, der ikke er hits. Og så kom ørehængerne ellers i den sidste halvdel af hans timelange koncert.

Annonce:

Aarhusianeren minder om et one-hit wonder med mere end et hit, men som på Jelling Musikfestival i maj, hvor hans popularitet også blev vildt undervurderet, stod man tilbage med en tom fornemmelse af, at der ikke skal meget til nu om stunder.

Er han gået på? Tobias Rahim er en stor mand, men størstedelen kunne slet ikke se ham. Foto: Per Lange
Er han gået på? Tobias Rahim er en stor mand, men størstedelen kunne slet ikke se ham. Foto: Per Lange

Tobias Rahim har opdateret danskpoppen iført cowboyhat, og hans homoerotiske læderlook er da forfriskende. Man ville bare ønske, han havde lidt mere under vesten.

Andreas Odbjerg kom naturligvis på scenen, og forsamlingen gik bananas til ’Stor mand’, men også Artigeardit og Burhan G legede med.

Brandt overraskede
Mod slut blev Niels Brandt fra The Minds of 99 tilmed en del af løjerne, da han overraskende dukkede op og spillede akustisk guitar og sang med på et nyt nummer, der vel er inkluderet på Tobias Rahims kommende album.

Hitmageren fortalte om dengang, han onanerede i sit enmandstelt på campingpladsen, mens en ven havde højlydt sex med sin veninde i naboteltet.

Det lød næsten lige så klæbrigt som koncerten på Arena.

Snart optræder Kacey Musgraves på Orange. Ingen af Roskildes kids aner, hvem texaneren er.

Hun ville have passet godt til Arena.

Jyden sluttede med 'Mucki Bar' og sang også aktuelle 'Feberdrømmer Xx Dubai'. Foto: Katrine Hørup Noer
Jyden sluttede med 'Mucki Bar' og sang også aktuelle 'Feberdrømmer Xx Dubai'. Foto: Katrine Hørup Noer
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: