Annonce:
Annonce:

Freaky fredag: Vandvid fra Aqua

Tegneseriebandet fik branderterne til at gå helt bananas med gakket hitparade på Tinderbox i Odense

René Dif og Lene Nystrøm gjorde Tinderbox glade i låget i spidsen for farverige Aqua. Foto: Per Lange
René Dif og Lene Nystrøm gjorde Tinderbox glade i låget i spidsen for farverige Aqua. Foto: Per Lange
Annonce:
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

Aqua, Tinderbox, Blå Scene, fredag 24. juni

Vand er ikke noget, de er særligt interesserede i på Tinderbox.

Men Aqua kunne de ikke få nok af.

- Jeg ville ønske, jeg kunne servere øl for jer allesammen lige nu! udbrød Lene Nystrøm smilende.

Det kunne hun ikke. I stedet serverede Aqua en flodbølge af hits.

Tiden tilbage
Veteranerne skruede tiden tilbage med ’Turn Back Time’ og alle de andre fra dengang i 90’erne, hvor halvdelen af verden elskede Aqua.

Det gjorde den anden halvdel ikke, men på en sen 'Freaky Friday' under Tinderbox virkede det, som om haderne havde parkeret hadet ved indgangen.

I øvrigt sammen med cyklen, som de aldrig finder igen, og det meste af hjernen.

Forsamlingen kunne dermed ikke blive mere klar til Aquas jukeboks, der spyttede schlagerne ud i versioner, som havde fået et gevaldigt skud Botox.

Annonce:

Aqua albumdebuterede for 25 år siden og fejrede jubilæet med festligt sæt på 67 minutter. Foto: Per Lange
Aqua albumdebuterede for 25 år siden og fejrede jubilæet med festligt sæt på 67 minutter. Foto: Per Lange

Det var mere corny end kønt, men repertoirets mundrette omkvæd og melodiske træfsikkerhed gik rent ind hos en forsamling, der ellers var udenfor pædagogisk rækkevidde. 

Verdens bedste
Hvis Aqua er vores ABBA, så er Søren Rasted vores Benny Andersson. Lene Nystrøm nøjedes med at kalde ham ’verdens bedste eksmand’.

René Dif havde tabt sig så meget, at man næsten ikke kunne kende ham. Når han snakkede, var der dog ingen tvivl. Der er kun en René Dif, og han er stadig gakket.

Sangeren, eller hvad man nu skal kalde det, legede penis med mikrofonen med tungen ude af munden. Differen er 54 år gammel.

Det var underholdende underholdning af den slags, man ikke husker ret længe. I hvert fald ikke på Tinderbox.

Billedgalleri af Per Lange

Sætliste

1. Roses Are Red

2. Happy Boys & Girls

3. My Oh My

4. My Mamma Said

5. Viva Las Vegas

6. An Apple a Day

7. Around the World

8. Hero

9. Calling You

10. Freaky Friday

11. Doctor Jones

12. Turn Back Time

13. Cartoon Heroes

14. Barbie Girl

15. Lollipop (Candy Man)

16. Back to the 80's

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: