Carpark Norths seneste skive, ’Hope’, røg hurtigt i sydgående retning på albumlisten, og jyderne lignede da også nogen, der havde noget at bevise, da de forsøgte at sprænge Tinderbox tidligt fredag aften.
Trioen lagde overrumplende effektfuldt ud med ’Raise Your Head’ og ’Human’, som blev trykket ud i en massiv publikumsskare tilsat professionalisme og den rockpondus, man mangler på deres ofte sterile studieindspilninger.
Liv og død for jysk succesband
Allerede efter 10 minutter virkede det dog som om, koncerten var slut, for Carpark North forfaldt hurtigt til den omgang Muse light, der er deres lidet flatterende og i længden noget anstrengende adelsmærke.
Jo større følelser de forsøger at tvinge ned i deres bombastiske sound, jo mere hult klinger deres sange, og ’Heroes’, ’Håb’ og ’Feel So Real’ føltes ikke så ægte.
Væltet fadbamse
Originalitet er ikke uadskilleligt forbundet med Carpark North, der heller ikke sprænger rammerne for scenesnak.
I et solbeskinnet sæt på 75 minutter udsatte frontmand Lau Højen blandt andet festivalfolket for følgende floskler:
- Har I det godt?
- Vi har glædet os helt vildt.
- Kan I holde varmen?
Tåbelig: Dansk popstjerne kvajer sig
Samt naturligvis en opfordring til at gentage:
- Åh! Åh! Åh! Åh! Åh! Åh! Åh!
Ak. Ak. Ak. Ak. Ak. Ak. Ak.
Plagiat på Tinderbox: Tro kopi af verdensnavne
Hittet med den mundrette titel ’Transparent & Glasslike’ og ’When We Were Kids’ genstartede næsten koncerten mod slut, men det var som at samle en væltet fadbamse op.
Vel at mærke en letøl.