Gnags chokerer: Skete det lige?!

Landets ældste beatorkester tog røven på ungdommen og skabte euforisk folkefest hjemme i Aarhus

Peter Andreas Gjerluf Nielsen er blevet 66, men det var hverken til at se eller høre på NorthSide. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Peter Andreas Gjerluf Nielsen er blevet 66, men det var hverken til at se eller høre på NorthSide. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Gnags, Blue Stage, NorthSide, fredag 7. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det virker måske mærkeligt, at man kan eksperimentere med Thomas Helmig, men det gjorde NorthSide ikke desto mindre, da de smækkede den lokale popborgmester på plakaten i 2017.

Festivalen i Aarhus skal vist forestille at være for hipsters og indietyper, og der passer Helmig jo bare ikke ind.

Men det glemte publikum såmænd, da veteranen viste sig på scenen. Pladsen gik bananas i en grad, så man skulle tro, AGF havde vundet Champions League, og så hyrede NorthSide ellers Nik & Jay til sommeren 2018.

Se også: Gnags er tilbage: De milde kaniner

I år var det Gnags’ tur til at repræsentere en falliterklæring for festivalens koncept, men på en pudsig blanding af hjemmebane og udebane leverede gruppen en koncert, der blev en sejr for livsglæden.

Medrivende parade
AGF vandt minsandten Champions League igen.

- Nu har vi fået chancen, og vi skal eddermame vise dem! udbrød Peter A.G.

Det gjorde de så.

Se også: Peter AK: Fadæse for Gnags

Festivalens hidtil største menneskemængde dansede, som var de alene hjemme, da Gnags præsenterede en medrivende hitparade bestående af ikke mindst ’Danmark’, ’Slingrer ned ad Vestergade’ og ’Lav sol over Aarhus’.

Bandet blev dannet helt tilbage i 1966, men jyderne kan stadig spille ’De vilde kaniner’ som vårharer.

Strålede uimodståeligt
Anført af en højenergisk A.G. strålede Danmarks vel nok ældste beatorkester uimodståeligt i solen, og man kunne kun smile, da sangeren sagde, ’det ikke altid er lige sjovt at blive gammel’.

Han så ud til at more sig. Det gjorde alle andre også.

Se også: Gnags svigter: Slingrer nedad

Uden at falde igennem lagde tre sange fra det aktuelle flopalbum, 'Robot ’n’ Roll’, en dæmper på seancen midtvejs, men Gnags trak hjemmesejren suverænt i land med ’Burhøns’ og ’Mr. Swing King’, der skabte euforiske tilstande.

TV-2 kommer nok næste år. Og publikum tager vel på Jelling Musikfestival.

Gnags samlede festivalens hidtil største publikumsskare i den tidlige aftensol. Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Gnags samlede festivalens hidtil største publikumsskare i den tidlige aftensol. Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
 

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown on 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere