God nat: Cowboy lukkede festen

Stilrene Sam Outlaw lyste op som et af de sidste navne på Tønder Festivals første dag

Amerikaneren Sam Outlaw leverede tiltalende midnatsforestilling i Tønders største telt. Foto: Per Lange
Amerikaneren Sam Outlaw leverede tiltalende midnatsforestilling i Tønders største telt. Foto: Per Lange

Sam Outlaw, Telt 1, Tønder Festival, torsdag 24. august

4
5
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Sam Outlaw ligner en mand, der har villet være en rigtig cowboy, siden han så ’Bonanza’ som barn i South Dakota.

I en alder af 35 er han næsten blevet en countrystjerne.

Sent torsdag på Tønder Festival så amerikaneren og hans band bedre ud, end de lød, men ikke desto mindre skal fans af hillbillymusik være glade for, at han efter en karriere i reklamebranchen er blevet en reklamesøjle for både country og western.

Se også: Cowboyikon, komøg og Cadillacs

Outlaw, der egentlig hedder Morgan, er for længst flyttet til Los Angeles, og det kan høres på hans svalende honky-tonk, der emmer af svajende palmer i det sydlige Californien.

Troubadourens blanding af Chris Isaak og Dwight Yoakam er stilsikker og kompetent, men i en genre spækket med mestermusikanter og supersangere savnede man afgørende overskud på instrumenter og vokaler i Telt 1.

Se også: Hillbilly sparker bonderøv

Outlaw viste sig imidlertid at være en tiltalende entertainer med en sund portion humor og selvironi, så man følte sig godt underholdt, selvom hans to tiltalende album ikke indeholder mange sange, der træder i karakter som ’Ghost Town’, ’Keep It Interesting’ og ’Trouble’.

Det kræver sin mand at bære en cowboyhat i Sønderjylland uden at ligne en klaphat. Outlaw slap meget godt fra det. 

Traditionalisten Sam Outlaw optræder i Telt 1 igen fredag klokken 17:00. Foto: Per Lange
Traditionalisten Sam Outlaw optræder i Telt 1 igen fredag klokken 17:00. Foto: Per Lange
 

1 af 6 Foto: Per Lange
2 af 6 Foto: Per Lange
3 af 6 Foto: Per Lange
4 af 6 Foto: Per Lange
5 af 6 Foto: Per Lange
6 af 6 Amerikaneren Sam Outlaw leverede tiltalende midnatsforestilling i Tønders største telt. Foto: Per Lange
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
2.Henning Stærk: 'Big Boss Man' (Strongman-single/Ude 19. december)
3.De Forbandede: 'Den evige nat' (Some Studio-album/Ude 15. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen