Grotesk røvtur i Royal Arena

Den amerikanske popstjerne Halsey leverede forloren lørdagsunderholdning foran beskeden fanskare

Halsey på scenen i Mexico sidste år - sangerinden ville ikke fotograferes i København. Arkivfoto: Victor Chavez/Getty Images/Ritzau Scanpix
Halsey på scenen i Mexico sidste år - sangerinden ville ikke fotograferes i København. Arkivfoto: Victor Chavez/Getty Images/Ritzau Scanpix

Halsey, Royal Arena, København, lørdag 22. februar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Inden Halsey tonede frem på scenen i hotpants, kørte der reklamer for blandt andet Pepsi på storskærmene. Det skulle hurtigt vise sig, at sangerinden også bare var et klæbrigt og kunstigt produkt.   

Halsey skal forestille at være den ægte, utilpassede vare på hylderne i poppens supermarked, men størstedelen af hendes vokaler var åbenlyst båndede, og i et melodramatisk og skingert show fremstod amerikanerens lidelsesfulde katarsis komplet uvedkommende.

Se også: Ekstrem: Fra hjemløs til Royal Arena

Seancen blev ikke mindre grotesk af, at den massive scenekonstruktion fyldte omtrent ligeså meget som den beskedne skare af stående publikummer.

Kun 5.500 primært unge piger skreg, skrålede og hvinede i radikalt nedskalerede Royal Arena, men Halsey alias Ashley Nicolette Frangipane mente tydeligvis, hun var større end solen. Stjernen strålede bare ikke.

Ingen varme og charme
Materialet fra aktuelle ’Manic’ og hendes to øvrige album er ellers mere dynamisk end genrens sædvanlige metervare, men ørehængere som ’Nightmare’ og ’Bad at Love’ lød tarvelige og utiltalende i et ordinært dunkende lydbillede.

Guitaristen Arianna Powells tilstedeværelse var en joke. Hun spillede ligeså meget som Halsey sang. Eller snarere ligeså lidt.

Se også: Helt væk: Håbløs Bieber er fortabt

Hverken den 25-årige hovedperson eller hendes bombastiske sound besad varme og charme. Hun talte nærmest ned til sine fans flere gange. Tilsat et par hundrede ’fucking’.

Kække ’You Should Be Sad’, rockede ’3am’ og afdæmpede ‘Haunting’ formåede Halsey ikke at ødelægge, men det to timer lange sæt var anstrengende og uskønt, og kvindens fem kostumeskift kunne ikke dække over, at hun rent musikalsk var meget letpåklædt.

Se også: Kæmpen kiksede i Royal Arena

- Det her bliver en af de bedste aftener i jeres liv! proklamerede hun en overgang.

Hvis man havde haft en fjernbetjening, ville man have zappet væk.

Sætliste

1. Nightmare

2. Castle

3. Heaven in Hiding

4. Eyes Closed/Die for Me

5. You Should Be Sad

6. Haunting

7. Forever ... (Is a Long Time)

8. I Hate Everybody

9. Colors pt. II

10. Colors

11. Walls Could Talk

12. Bad at Love

13. 3am

14. Finally//Beautiful Stranger

15. 100 Letters

16. Is There Somewhere

17. Killing Boys

18. Hold Me Down

19. Clementine

20. Graveyard

21. 929

Ekstranumre

22. Ashley

23. Gasoline

24. Without Me

162 kommentarer
Vis kommentarer