Gulddreng færdig: Sidste års model

Et halvt år inde i karrieren fremstår hitmageren allerede som en ret anstrengende joke

Gulddreng alias Malte Fynboe Manniche Ebert startede turne i udsolgt Store Vega. Foto: Per Lange
Gulddreng alias Malte Fynboe Manniche Ebert startede turne i udsolgt Store Vega. Foto: Per Lange

Gulddreng, Store Vega, København, torsdag 26. januar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Gulddreng er blevet et fænomen.

Siden fidusmageren fra Vejle debuterede med ’Model’ i sommers, har han udsendt en stribe bemærkelsesværdigt succesfulde singler, der alle er strøget ind på hitlistens 1. plads.

Torsdag aften startede Gulddreng turne med den første af hele tre udsolgte koncerter i Store Vega i København, og gennem en times tid stod det klart, at ikke alt, der glimrer, er guld.

Se også: Gulddrengs hemmelige liv: 'Nye' sange afsløret

Jydens konceptagtige gimmick går ud på at latterliggøre den fladpandede popstil, som blandt andre Medina, TopGunn og Christopher er eksponenter for, men det virker selvsagt ret døgnflueagtigt at parodiere nogen, der i forvejen er en selvparodi.

Gulddreng alias Malte Fynboe Manniche Ebert har sin berettigelse som et billigt grin - eller snarere fnis - på YouTube. Ikke i en koncertsal, hvor hans vandede vittigheder hurtigt fremstod udvandede.

De unge fans var sent oppe - Gulddreng optrådte fra klokken 22.00 til 23.03. Foto: Per Lange
De unge fans var sent oppe - Gulddreng optrådte fra klokken 22.00 til 23.03. Foto: Per Lange

Plattenslagerens band spillede stift og uinspireret, men hovedpersonen kunne sagtens gengive sin karakteristisk fesne vokal live, og et ungt og ivrigt publikum - og deres forældre - skrålede velvilligt med på ikke mindst ’Se mig nu’, ’Nemt’, ’Drikker for lidt’ og det afsluttende ekstranummer, ’Model’. 

Stemningen var dog anderledes mat under aftenens nye numre, der lød som de ’gamle’ - bare værre.

Se også: Boing! Nik & Jay chokerer

Og de lovede ikke godt for Gulddrengs fremtid. Hvis han ellers har sådan en.

Satirikeren er kort sagt ikke sjov længere. Nu venter vi bare på, at Platinmand kommer og tager pis på Gulddreng.

Det er nok også kun skægt i fire minutter.

Gulddreng giver koncert i Aarhus, Aalborg, Odense og Viborg de næste uger. Foto: Per Lange
Gulddreng giver koncert i Aarhus, Aalborg, Odense og Viborg de næste uger. Foto: Per Lange
 

1 af 16 Foto: Per Lange
2 af 16 Foto: Per Lange
3 af 16 Foto: Per Lange
4 af 16 Foto: Per Lange
5 af 16 Foto: Per Lange
6 af 16 Foto: Per Lange
7 af 16 Foto: Per Lange
8 af 16 Foto: Per Lange
9 af 16 Foto: Per Lange
10 af 16 Foto: Per Lange
11 af 16 Foto: Per Lange
12 af 16 Foto: Per Lange
13 af 16 Foto: Per Lange
14 af 16 Foto: Per Lange
15 af 16 Foto: Per Lange
16 af 16 Gulddreng alias Malte Fynboe Manniche Ebert startede turne i udsolgt Store Vega. Foto: Per Lange
133 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere