Gustne stoddere rockede børnehave

Alice in Chains' bistre rabalder var et kærkomment indslag i NorthSides ungdommelige poplandskab 

Bassist Mike Inez fra den amerikanske rockkvartet Alice in Chains, der blev dannet sidst i 1980'erne. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Bassist Mike Inez fra den amerikanske rockkvartet Alice in Chains, der blev dannet sidst i 1980'erne. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Alice in Chains, Green Stage, NorthSide, torsdag 6. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

DMI havde annonceret skybrud over NorthSide tidligt torsdag aften. Det blev ikke til noget.

Alice in Chains buldrede derimod over festivalpladsen med deres karakteristiske tordenrock. Det var et godt bytte.

Se også: Festival rystet: Sikke noget svineri

Veteranerne fra Seattle fik aldrig rigtigt medvind som foran fanskaren på Copenhell sidste sommer, men mellem popfænomenerne Tove Lo og dagens hovednavn, Khalid, ruskede de godt op i den aarhusianske hønsegård.

Festivalen har iværksat flere tiltag for at få publikum til at holde kæft under koncerterne. Det er nok lettere at få dem til at drikke letøl.

Snavset opskrift
NorthSides gæster har koncentrationsevner som børnehavebørn, og Alice in Chains lignede nogle garvede stoddere, der var landet midt i den forkerte fest.

Det afholdt dem dog ikke fra myndigt at levere gedigne udgaver af gode gamle ’Rooster’ og ’Down in a Hole’.

Se også: Popstjerne viste bryster i Aarhus

Alice in Chains’ sammenbidte sound er varieret som farven på deres sorte scenetøj, men de nyere numre ’The One You Know’ og ’Check My Brain’ demonstrerede, at den snavsede opskrift stadig virker.

Bare fire mænd og deres rockmusik. Alice in Chains er mere pålidelige end DMI.

Billedgalleri af Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

1 af 8 
2 af 8 
3 af 8 
4 af 8 
5 af 8 
6 af 8 
7 af 8 
8 af 8 

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere