Franskmanden Jean-Michel Jarre er en pioner indenfor elektronisk musik, men originalens landsmænd i Daft Punk, Air og Justice har for længst overtaget hans prominente position på verdensscenen.
Det afholdt dog ikke Jarre fra at gå på scenen i Falconer Salen, hvor 2000 siddende publikummer i det fyldte kongrescenter tog med tilbage til fremtiden.
En hel del isser stak op over stolerækkerne, men det var nu slet ikke til at se, at Jarre er blevet 68.
Personagens fiduskunst holder sig mindre godt.
Nyt lyder gammelt
Repertoiret på hans ’Electronica Tour’ er ellers fortrinsvis hentet fra de gæstespækkede værker ’Electronica 1’ og ’Electronica 2’, der henholdsvis udkom i fjor og i foråret, men selv om numrene er nye, så lyder de gamle.
Jarres episke minimalisme er forældet i en grad, som får hans kitschede toner til at minde om elevatormuzak, der sidder fast.
Komponistens klange er simpelt hen latterligt corny, og det fremstod helt tragikomisk, at han stod ophøjet midt i et virvar af laserlys, keyboards og bevægelige skærme, som var han en astronaut på et vitalt trip til en fjern galakse.
Jarre kom ingen vegne, selvom han spjættede energisk og egentlig var sympatisk og udadvendt i sit parallelunivers til virkeligheden anno 2016.
Kort sagt ’daft’.
