Så gjorde de det sgu igen.
Slipknot smadrede Copenhell i 2015 og 2019, og torsdag ramte de atter København, hvor det var Royal Arenas tur til at blive ruineret.
Tidligere på dagen havde frontmand Corey Taylor udtalt til Ekstra Bladet, at han havde turnékuller og bare ville hjem, men det var unægtelig ikke til at se, han havde scenesyge, da han trak Slipknot gennem endnu en forrykt triumf.
Slipknot tog hævn over København
Sangeren fremstår relativt intelligent, men han stillede dumme spørgsmål til de 11.000 fans:
- Do you want more?!
- Are you ready to help me tear this motherfucker down tonight?!
Det ville de. Og det var de.
Kaotisk menneskehav
Dansegulvet var et kaotisk menneskehav i undtagelsestilstand, og der blev svinget med fedtede manker og det meste andet langt oppe på tribunerne, da forsamlingen gik amok til ’Before I Forget’, ’Psychosocial’ og ’Wait and Bleed’.
Det amerikanske metalband mangler måske nok de store klassikere. De er til gengæld blevet mægtige entertainere, og det er først og fremmest live, Slipknot skal høres. Og mærkes.
Billedgalleri af Per Lange
Der var bund i det grumme lydbillede, og efter syv uger på landevejen sad slængets samspil lige i det berømte strømskab.
Galden fossende fra alle åbninger i maskerne, mens vandalerne angreb publikum med pulveriserende ’Disasterpiece’, ’Eeyore’ og ’Eyeless’.
Slipknot tog hævn over København
Så heftig kan man ikke være i 95 minutter, og medlemmerne tog sig lidt for lange pauser mellem numrene, mens melodiske omkvæd på sange som ’Unsainted’ og ’Duality’ gør mere for d’herrers popularitet end kunstneriske integritet.
Slipknot er dog modige på sidste års forbløffende ’We Are Not Your Kind’, og selvom de ikke spillede albummets mest eksperimenterende sange, så var anderledes ’Solway Firth’ et sønderlemmende højdepunkt.
Renser ud: Man tror ikke sine ører
Bandet er et nihovedet bæst. Simpelthen.
Mon ikke de gør det igen på Smukfest til sommer? Det er vist det, man kalder et dumt spørgsmål.
