Helt håbløst: Festival fik rædselsstart

Komplet latterlige Inglorious var første band på årets Copenhell, der kun kan blive bedre

Nathan James i spidsen for engelske Inglorious, der hører hjemme på en karaokebar. Foto: Per Lange
Nathan James i spidsen for engelske Inglorious, der hører hjemme på en karaokebar. Foto: Per Lange

Inglorious, Pandæmonium, Copenhell, København, torsdag 22. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Inglorious havde torsdag eftermiddag fået æren af at åbne den ottende udgave af Copenhell. Den misbrugte det britiske band til at vanære festivalen med et på grænsen til ulideligt sæt.

D’herrer forsøgte på hjælpeløs vis at udleve deres fascination af behåret hardrock a la Led Zeppelin og Deep Purple, men de eksekverede den klichéprægede stiløvelse med et bemærkelsesværdigt fravær af bagateller som smag, charme og talent.

Se også: Deep Purple i dyb krise

Inglorious’ to album hedder ’Inglorious’ og ’Inglorious II’, og musikalsk er de nogenlunde ligeså opfindsomme i en allerede fortærsket genre.

Sangeren Nathan James vrælede som en parodi på idolerne Robert Plant og David Coverdale samtidig med, at han udøvede underlivsbevægelser, der nok ville kunne få selv sexafhængige Ozzy Osbourne til at gå i cølibat.

I orkesterets uldent og utiltalende lydbillede lød ’Breakaway’, ’Unaware’ og ’Holy Water’ komplet latterlige, så højdepunktet var faktisk, da en galning blandt publikum forsøgte at kravle op i en af galgerne i området ved Pandæmonium.

Se også: Legender: 36 år med had, druk og død

Symptomatisk for den tragikomiske seance svigtede selv flammekasteren til venstre for scenen kort inde i det 45 minutter lange jammer af en koncert.

Copenhell er startet, men festivalen er ikke begyndt endnu. 


Gæsterne væltede ind til udsolgte Copenhell, da portene blev åbnet klokken 13. Video: Per Lange

1 af 8 De første af 23.000 metalfans væltede ind på den udsolgte festival klokken 13. Foto: Per Lange
2 af 8 Foto: Per Lange
3 af 8 Foto: Per Lange
4 af 8 Foto: Per Lange
5 af 8 Foto: Per Lange
6 af 8 Foto: Per Lange
7 af 8 Foto: Per Lange
8 af 8 Nathan James i spidsen for engelske Inglorious, der hører hjemme på en karaokebar. Foto: Per Lange
31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Sturgill Simpson: 'Sound & Fury' (Elektra-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.Xylouris White: 'The Sisypheans' (Drag City-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere