Helt suverænt: Blachman holdt kæft

Egocentrikeren lod trommerne tale under blændende koncert med jazztrioen Ginman/Blachman/Dahl

55-årige Thomas Blachman blærede sig i overlegen stil bag sine gamle tønder på hjemmebane i hjertet af København. Foto: Per Lange
55-årige Thomas Blachman blærede sig i overlegen stil bag sine gamle tønder på hjemmebane i hjertet af København. Foto: Per Lange

Ginman/Blachman/Dahl, Bremen Teater, København, fredag 25. januar

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Længe inden Thomas Blachman blev landskendt som oraklet i ’X Factor’, var han kun kendt i jazzkredse for sin evne til at slå pinde ned i noget skind på rytmisk vis.

Det er han stadig dygtig til.

Samtidig med at talentshowet vel traditionen tro trak mindst en million danskere hen foran husalteret fredag aften, gik den skaldede excentriker på scenen foran cirka en million mindre på Bremen Teater i København som en tredjedel af Ginman/Blachman/Dahl.

Se også: Håbløst: 'X Factor'-vindere kikser fælt

Den garvede jazztrio har spillet sammen i årtier, men som pianisten Carsten Dahl oplyste med et lumsk smil, så er det de seneste år ikke blevet til så mange koncerter, fordi han ikke kan holde ud at være sammen med Blachman ret længe ad gangen.

De fleste forstår nok, hvad Dahl mener, men det er nu en skam, for Ginman/Blachman/Dahl var en sjælden nydelse gennem to sprudlende sæt.

Foroverbøjet galning
Kapaciteterne fortolkede gennemtæskede klassikere som ’Autumn Leaves’, ’Blue In Green’ og ’Take the ’A’ Train’ så kreativt, legesygt og overskudsagtigt, at man skulle tro, de selv havde skrevet dem.

Det var intuitivt, løssluppent og stramt på samme tid, og den urokkeligt rolige og sympatiske bassist Lennart Ginman holdt ydmygt sammen på den topmusikalske seance, mens fandenivoldske Dahl og Blachman duellerede i mere eller mindre hidsige og hektiske indfald og udfald.

Billedgalleri af Per Lange

1 af 17 
2 af 17 
3 af 17 
4 af 17 
5 af 17 
6 af 17 
7 af 17 
8 af 17 
9 af 17 
10 af 17 
11 af 17 
12 af 17 
13 af 17 
14 af 17 
15 af 17 
16 af 17 
17 af 17 

Trommeslageren var forrygende, men pianisten vandt på point med en virtuos på grænsen til uvirkelig vild indsats, hvor han som foroverbøjet galning slap fingrene løs, så man troede, man hørte syner.

Dahl tabte forsvindende få toner ned på sine gummisko, og et begejstret publikum på vel omkring 350 i en sal med plads til 650 kom med spontane tilråb og klapsalver på de korrekte steder. Dem var der en del af.

Se også: Sker det virkelig?! Mesteren er tilbage

Størrelsen på Blachmans trommesæt er nok det eneste ved ham, der er beskedent. Det var eksempelvis tilsat en højdramatisk attitude som en tyrefægter, at egocentrikeren angreb introen til ’Caravan’, der kom på noget af en udflugt i treenighedens opvisning.

Mod slut skulle Blachman naturligvis lige op til mikrofonen og rable løs om alting og ingenting, men han var klart bedst, når han lod stikkerne tale.

Hold kæft det var godt.

Bremen Teater var ikke meget mere end halvt fyldt, mens Ginman/Blachman/Dahl underholdt. Foto: Per Lange
Bremen Teater var ikke meget mere end halvt fyldt, mens Ginman/Blachman/Dahl underholdt. Foto: Per Lange
 

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere