Anne Linnet har aldrig haft nogen stor stemme. Nu har hun slet ingen.
Men det vidste vi jo godt, og det værste ved hendes mimrende svage koncert på Smukfest var faktisk, at hun heller ikke har noget at sige længere.
Sådan føltes det i hvert fald, fordi veteranen, der fylder 70 næste år, serverede sin sangskat så mat, at perlerne blev værdiløse.
Det var gode gamle sange sunget og spillet dårligt.
- Er I der? Jeg kan ikke høre jer, sagde aarhusianeren en overgang til publikum.
Det var dog ikke Anne Linnets hørelse, der havde det som stemmen. Publikum var der ikke. I hvert fald ikke åndeligt.
Smagløst arrangeret
Folk sad som sømmet fast på bænkene ved Bøgescenerne, mens de fik serveret lunken lørdagsunderholdning. Stemningen i køen til kaffebaren forekom mere intens.
Tre korsangerinder var udset til at kompensere for Anne Linnets svigtende vokal, og hun opfordrede tillige fanskaren til at hjælpe.
Det lød heller ikke for godt.
Mens chefen gik fra scenen og hvilede de sørgelige rester af stemmebåndene, skrålede korsangerinden Julie Lindell sig igennem ’Det er ikke det du siger’, så det mindede om Melodi Grand Prix anno sejlersko, hårlak og pastelfarver.
Anne Linnets kompositioner fra dengang sangskrivere skrev deres egne sange har tidløse kvaliteter, men hun arrangerer dem så smagløst, at tiden går i stå, og fem kvarter føles som en evighed.
Da man til sidst overvejede at kravle op i et bøgetræ og falde ned, spillede hun pludselig en nænsom version af ‘Smuk og dejlig’, der var skøn, indtil den blev savet over med en komplet upassende guitarsolo.
Det er tilladt at trække stikket og bare blive hjemme for at tælle millionerne. Musikalsk er Anne Linnet falleret.
