Historisk: Kæmpe kiks af Volbeat

Danmarks største band var ikke en stor oplevelse foran hele 35.000 fans i Odense

Michael Poulsen i spidsen for Volbeat, der på Fyn gav årets eneste koncert i Europa. (Foto: Per Lange)
Michael Poulsen i spidsen for Volbeat, der på Fyn gav årets eneste koncert i Europa. (Foto: Per Lange)

Volbeat, Tusindårsskoven, Odense, lørdag 1. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Det er utroligt, hvor store Volbeat er blevet. Og det er ufatteligt, at de er blevet så store.

Lørdag samlede sjællænderne 35.000 i Odense til den største enkeltstående koncert med et dansk navn i Danmark nogensinde.

Det var voldsomt imponerende. Men det var musikken ikke. 

Se også: Volbeat skriver vild musikhistorie

Det kan godt være, Volbeat har fået en folkelig masseappeal som afløserne for Gasolin’ og D-A-D, men musikalsk formår de slet ikke at matche forgængernes hjemmedyrkede kreativitet, kække charme og umiskendeligt flabede danskhed.

I en underligt harmløs og forudsigelig forestilling skrålede Michael Poulsen ustandseligt om det vilde vesten og alskens djævle. Vildt og djævelsk blev det dog kun i korte glimt.

Nitter på sætlisten
Undtagelsesvis vækkede ’Dead But Rising’ og ’Guitar Gangsters & Cadillac Blood’ familien Danmark, der for fleres vedkommende såmænd mødte op til metalkoncert iført sandaler og med slumretæppe under armen.  

Der var flere nitter på sætlisten end på cowboyjakkerne.

- Jeg kan ikke høre jer! udbrød Poulsen ganske betegnende inden en udgave af ’Ring of Fire’, som var mere død end Johnny Cash.

Se også: Volbeat: Bovlamme på hjemmebane

Et nyt nummer med titlen 'The Devil's Bleeding Crown' buldrede på et for Volbeat så typisk boogie-groove, men i forhold til showet i København for nøjagtigt et år siden var der trods alt en anelse mere vilje og energi at spore på scenekanten.

Volbeat var på scenen i næsten to timer i Tusindårsskoven. (Foto: Per Lange)
Volbeat var på scenen i næsten to timer i Tusindårsskoven. (Foto: Per Lange)

Volbeats udadvendte leadguitarist, Rob Caggiano, er en klar gevinst for kvartetten, som simpelthen savner karisma.

Amerikanerens noget lirede spil giver desuden gruppen en tiltrængt portion variation, men showdelen af koncerten var for svag til at aflede opmærksomheden fra det stereotype repertoire.

Telefonerne i luften
Brugen af flammekastere og fyrværkeri understregede blot Volbeats mangel på opfindsomhed, og den stærkeste gimmick stod publikum faktisk for, da de rakte telefonerne i vejret under 'Fallen'.

Pernille Rosendahl dukkede op og lignede en, der var gået forkert, da hun trippede ind på scenen og sang pivfalsk.

Langt bedre lød det under ekstranummeret ’Pool of Booze, Booze, Booza', hvor guitaristen Hank Shermann fra legendariske Mercyful Fate var medvirkende til at sende de slingrende branderter effektfuldt mod udgangen.

Se også: Volbeat: Heavy light

Lige bortset fra en detalje som musikken, så var det et velfungerende kæmpearrangement.

- Vi fatter det slet ikke! proklamerede Poulsen en overgang og spejdede ud over den enorme menneskemængde.

De er ikke de eneste, der ikke fatter det.

1 af 16 (Foto: Per Lange)
2 af 16 (Foto: Per Lange)
3 af 16 (Foto: Per Lange)
4 af 16 (Foto: Per Lange)
5 af 16 (Foto: Per Lange)
6 af 16 (Foto: Per Lange)
7 af 16 (Foto: Per Lange)
8 af 16 (Foto: Per Lange)
9 af 16 (Foto: Per Lange)
10 af 16 (Foto: Per Lange)
11 af 16 (Foto: Per Lange)
12 af 16 (Foto: Per Lange)
13 af 16 (Foto: Per Lange)
14 af 16 (Foto: Per Lange)
15 af 16 (Foto: Per Lange)
16 af 16 Michael Poulsen i spidsen for Volbeat, der på Fyn gav årets eneste koncert i Europa. (Foto: Per Lange)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Townes Van Zandt: 'Sky Blue' (Fat Possum-album/Ude 8. marts)
2.Ray Charles: 'Modern Sounds in Country and Western Music, Volumes 1 & 2' (Concord-albums/Ude igen 26. april)
3.Demon Head: 'Hellfire Ocean Void' (Svart-album/Ude 22. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Entrepreneurs: 'Noise & Romance' (Tambourhinoceros-album/Ude nu)
2.Beirut: 'Gallipoli' (4AD-album/Ude nu)
3.Sharon Van Etten: 'Remind Me Tomorrow' (Jagjaguwar-abum/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen