Historisk syreudslip på Staden

Kultfænomenet Roky Erickson rockede Christiania med elskværdigt nostalgitrip

Roky Erickson - veteranen fra Texas afsluttede sin europaturné i København. (Arkivfoto: Antonio Pagano/Getty Images)
Roky Erickson - veteranen fra Texas afsluttede sin europaturné i København. (Arkivfoto: Antonio Pagano/Getty Images)

Roky Erickson & The Hounds of Baskerville, Loppen, København, onsdag 22. maj

Roky Erickson er et af den psykedeliske rock’n’rolls sande ikoner, så meget passende var det Loppen på Christiania, der lagde skrå brædder til den 65-årige veteran fra Austin, Texas.

Det var egentlig meningen, at pioneren skulle have spillet i Stadens noget større Den Grå Hal, men på grund af beskedent billetsalg blev koncerten flyttet.

Modsat sit publikum, så er Roky Ericksons bug dog vokset, og hans sagnomspundne syre og rablende garagerock er også blevet noget rundere med årene.

Se også: Ikke så tosset

I forhold til det meget ustadige orkester Roky Erickson havde med i Store Vega i 2010, så fremstod hans nye backingband The Hounds of Baskerville imidlertid mere habile trods en for høflig tilgang til det klassiske repertoire.

Guf fra Baby Woodrose var naturligvis på plads for at opleve sit idol, og bare københavneren kunne få lov til at stable et ensemble sammen til helten, så skulle der nok komme anderledes orkanagtig medvind i de gamle lokker.

Nogenlunde afbalanceret
Legendens søn Jegar Erickson stod i baggrunden og sang lidt med, mens han udviste noget af sin faders forhenværende vanvid på en ret påtaget facon, men hovedpersonen, der har kæmpet med alskens mentale lidelser, virkede faktisk nogenlunde afbalanceret og veltilpas i forhold til sine to tidligere danmarksbesøg.

Timingen og autoriteten i resterne af Roky Ericksons før så desperate rockvræl var ikke overvældende, og alligevel fik han pludselig leveret en rørende præstation på skønne ’Goodbye Sweet Dreams’.

Se også: Roky Mountain

Midtvejs hang en stribe sange fra foregangsmandens udsvævende 1960’er-gruppe The 13th Floor Elevators ganske godt sammen, og i afdelingen for ilddæmoner, vampyrnætter og hunde med to hoveder blev der hylet herligt mod månen til sidst.

Fem kvarters elskværdig nostalgi sluttede med det fræsende ekstranummer ’You’re Gonna Miss Me’, og han har helt ret: Vi kommer til at savne ham.

Der er ingen som Roky Erickson.

0 kommentarer
Vis kommentarer