Hovednavn floppede fælt

Arcade Fire leverede som topnavn fredag på Haven den mest irriterende koncert i mands minde

Arcade Fire var skoleeksemplet på, at mere godt kan være mindre. Foto: Mads Claus Rasmussen
Arcade Fire var skoleeksemplet på, at mere godt kan være mindre. Foto: Mads Claus Rasmussen

Arcade Fire. Meadow, Haven Festival, 10. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Se også: Svensk rockikon lagde alt og alle ned

Nogen gange bliver det bare for meget, mand, som salig Dan Turèll engang sagde og skrev. Det var i den grad tilfældet med fredagens hovednavn på Haven, Arcade Fire. Canadierne lød på deres tre første album som et godt bud på rockens mulige fremtid, men siden tog de i en mere elektronisk drejning, hvilket selvfølgelig var en modig kursretning, men resultaterne var noget mere blandede.

Der var dog ikke meget blandet over det udvidede (ni personer) orkesters optræden denne aften. De startede (lige som sidst de gæstede landet på Roskilde) med 180 kilometer i timen og alle lamper tændt. Det blev meget hurtigt meget anstrengende, og virkede ærlig talt mere som en blanding af gøgl og gymnastik end som en musikalsk forestilling.

Flotte koncertbilleder kan desværre ikke redde den rodede helhedsoplevelse af 'Arcade Fire: The Reflektor Tapes'. (Foto: Camera Film) Filmanmeldelser - 23. sep. 2015 - kl. 14:20 Prætentiøst portræt

Det er fint nok, at man gerne vil have folk med og skruer op for blusset, men når den energiske optræden - hvor alle skal være på for fuld skrue hele tiden -  i den grad blokerer for de egentlig ret mange gode sange, så har man et problem. De lignede mest af alt en flok kække Duracell-kaniner på speed. Og nej, det er ikke ment som nogen ros.

Eller som en ven sagde: 'Man skulle tro, at vi var til vækkelsesmøde. Jeg forstår bare ikke, hvad budskabet er'.

Se også: Arcade Fire brændte ikke igennem

Der var som sådan ikke noget at udsætte på den tekniske side af sagen. Det lød godt og sceneopsætningen med de to vinkelrettede storskærme (inklusive filmklip) var flot. Men den nærmest overdrevent pumpede aflevering dræbte enhver nuance i numrene, og selv om der blev råbt meget højt, kunne man ikke rigtig høre noget som helst. Eller rettere sagt mærke noget som helst. Selv en eminent sang som 'The Surburbs' lykkedes det dem at dræne for enhver betydning.

Der blev lagt ud med titelnummeret fra deres seneste album 'Everything Now', og det virkede ærlig talt som om at frontmanden Win Butler og slæng havde taget det mantra lidt for bogstaveligt. Og der blev lukket og slukket med 'Wake Up', hvis titel man måske heller ikke skulle have fortolket helt så firkantet.

Når man konsekvent taler med store bogstaver, har det ofte den modsatte effekt. Så føler man sig talt ned til. Eller lukker bare helt af. Det var sådan jeg havde det med Arcade Fire her til aften. Det var som at se et bål på en tv-skærm. Ufarligt og uden varme. Bandet proklamerede da også fra scenen, at det nu var tid til en lang pause. Nok ikke nogen helt dårlig ide.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude 9. november)
2.Thom Yorke: 'Suspiria' (XL-soundtrack/Ude 26. oktober)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Kurt Vile: 'Bottle It In' (Matador-album/Ude nu)
2.Thomas Dybdahl: 'All These Things' (1MicAdventure-album/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Small Talk' (Marathon Artists-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen