Betegnende for årets mange uforløste koncerter på Roskildes hovedscene leverede Arcade Fire sent på festivalens sidste aften en utilfredsstillende præstation.
Det var en typisk slingrende ikke-oplevelse i svinestien, hvor man atter skulle vade helt hen foran et af højttalertårnene for at få lyd nok.
Langsomt skruede vedkommende ved pulten op på 7, men man kunne stadig ikke mærke bassen i brystet.
Arcade Fire brændte ikke igennem
Og det er blevet vigtigt, efter Arcade Fire har foretaget et ret markant genreskift fra folkpop til noget, der nærmest er disco på de herlige nye singler ’Everything Now’ og ’Signs of Life’, som begge var besnærende i smatten.
Canadiernes ældre numre havde derimod store problemer med at få fat i den relativ lille publikumsskare i skumringen, hvor opbrudsstemningen regerede, og festivalens selfie nummer 4692 tilsyneladende var vigtigere end musikanterne på scenen.
'Here Comes the Night Time' sang Win Butler, og det gjorde den så, men selv ikke mørket var nok til at skabe den fortættede atmosfære, Arcade Fires godhjertede repertoire kræver.
'Reflektor' lyste op mod slutningen af det 90 minutter lange sæt, uden de glinsende grooves kunne ændre helhedsindtrykket af en mat aften i mudderpølen.
