Shawn Mendes er ikke kun alle raske poptøsers store drøm. Han er også svigermors drøm.

Knægten er dog lidt af et mareridt, hvis man håber, datteren slæber noget med substans med hjem.

Se også: Flop: Smukfests hovednavn svigtede

Lørdag tog 13.000 i Royal Arena for at se Mendes, hvis største talent er, at han er i stand til at smile uafbrudt uden tilsyneladende at få ondt i kinderne.

Men hvilken 20-årig ville ikke være ekstatisk, hvis man blev fuldkommen hvinet til af tusindvis af besatte piger, som formentlig er villige til at give selv deres telefon for en date?

Se også: Forrykt i Forum: Den ægte Bieber

Der blev skudt selfier med en intensitet på maskingeværniveau, og fansene skreg så højt, at de ikke kunne høre ham, de var kommet for at høre.

De gik ikke glip af det helt store.

Produktet John Bieber
Det grundlæggende problem ved canadieren er, at han fremstår som et produkt, der er udtænkt på et pladeselskabskontor, hvor jakkesættene fik en lukrativ idé, da de tog det bedste fra Justin Bieber og værste fra John Mayer og byggede Shawn Mendes.

Tilsat knækkende klynkevokal sang det suspekte fænomen sig ikke desto mindre sikkert gennem sit tilforladelige repertoire, og han fik hjælp af salens vilde skråleri på især pianoballaden ’Never Be Alone’, men mens publikum i den udsolgte sal stod op uafbrudt, så løftede musikken sig sjældent over scenegulvet.

Se også: Christopher taber til amatører

I et sæt på 98 minutter var der for langt mellem ørehængere som ‘There's Nothing Holdin' Me Back’, ’Treat You Better’ og ’Mercy’, der naturligvis ikke er skrevet af Mendes selv, og en sekvens med sjælere fra den obligatoriske intimscene punkterede affæren.

Se også: Høj på Hugo: Han dealede med det

Selve sceneshowet var ellers forbavsende smagfuldt, men bandet var lige til ’X Factor’, hvilket siger en hel del om, at i denne tvivlsomme genre er det vigtigere, hvordan musikken ser ud, end hvordan den lyder.

Pænt og nydeligt. Og pænt kedeligt.