Thomas Helmig tager vist ikke skade af lidt sol. Rammstein er ikke Thomas Helmig.
Onsdag smeltede det tyske metalband på dansk grund igen.
Som i Parken for tre år siden krydsede de grænsen på en af årets længste dage, og det blev solen i stedet for showet, der blændede publikum i Aarhus.
Rammstein gik på scenen klokken 20.39. ’Sonne’ kom 22.02. Solen gik ned 22.11. Det var lige ved at blive mørkt, da de sluttede klokken 22.51.
Det var tankeløs timing. Fornuftsstridig planlægning. Nærmest hjernedødt.
Virkede ikke
Rammsteins afsindige arsenal af bomber, røgmaskiner, flammekastere og fyrværkeri havde ringe effekt i den lyse sommeraften, hvor det føltes som knaldperler fra gadens møgunger i stedet for massivt isenkram fra et af Europas mægtigste livebands.
Det hedder mørkeræd. Ikke lysræd.
Lydtrykket var ellers så mastodontisk, at de sikkert kunne høre det i Hamborg, og den gebommerlige scenekonstruktion rejste sig majestætisk som en blanding af et æstetisk kernekraftværk og forladt radiostation fra længe før murens fald.
Det lød godt. Det så godt ud. Det virkede ikke rigtigt.
Sporadisk fik ’Mein Herz brennt’, ’Links 2-3-4’ og ’Radio’ fat i publikum, men de kunne ikke holde grebet i forsamlingen, og i lange perioder stod folk bare og stod.
Føles ordinært
Den musikalske strækmarch trampede næsten helt igennem, da ’Du hast’ blev sparket fra scenen. Næsten.
Det var Rammsteins ottende danske optræden siden 2010, og som de mange aldrende hovednavne på nyligt overståede Copenhell, så har vi set dem så mange gange, at det ekstraordinære efterhånden føles ordinært.
Men man bliver nu aldrig træt af at se Till Lindemann, der fylder 60 i januar, fyre op under den sorte gryde til tonerne af ’Mein Teil’.
Kom tilbage i august næste gang. Vi lukker jer ikke ind i juni. Så kan I stå derude og banke på.
.jpg)
