Nogle går i fitnesscenter. Bruce Dickinson går på scenen, hvor han løber omkring og pumper ædelmetal med Iron Maiden.
Men selv den fuldkommen utrættelige frontmand kunne ikke løfte legenderne i Herning, hvor Jyske Bank BOXEN, der plejer at lyde så godt, lød så dårligt.
Det var kranieknusende højt, men hjernedødt uklart. Eller man burde vel sige jernedødt i tilfældet Iron Maiden.
Pionererne fra London blandede numre fra sidste års veloplagte ’The Book of Souls’ med klassikere som ’The Trooper’, ’Powerslave’ og ’The Number of the Beast’ fra storhedstiden i 1980’erne, men akustikken var så kummerlig, at det var komplet ligegyldigt, hvad de spillede.
Svingende økse og fehår
Det afsindigt gungrende lydtryk lagde paradoksalt en dæmper på de 12.500 fremmødte, der hovedsageligt bestod af midaldrende mænd, som havde mere hår og mindre maver, da de så Iron Maiden første gang.
Det var stort set kun fanatikerne på de forreste rækker, der gik bersærk til det gyngende ritual, som ikke er uden en vis indforstået lagkagekomik.
Maskotten Eddie kom på besøg og rodede sig lidt i skridtet og svingede med en økse, mens d’herrer svingede med resterne af fehåret foran en kulisse, der lignede noget fra en billig ridderfilm.
At opleve Iron Maiden er som at se voksne mænd lege med modeljernbane, men der var stadig fut i metalmusikkens lokomotiv, og sekstetten fremturer som om, det var den, der opfandt udtrykket ’at trykke den af’.
De seneste måneders superskiver fra genrefornyerne Deftones og Gojira har ikke ligefrem påvirket Iron Maiden, der fortsatte en ualmindelig heftig periode for metalfolket, der de kommende dage forkæles i form af Rammstein i Odense, selveste Black Sabbath med meget mere på Copenhell samt Slayer og førnævnte Gojira i Roskilde.
Lad os håbe, de andre får bedre arbejdsbetingelser. De bliver i hvert fald ikke værre.