Juveltyve bremset i Roskilde

Intet kan stoppe flabede Run the Jewels, men Arenas højttaleranlæg gjorde forsøget 

El-P alias Jaime Meline fra Run the Jewels, som simpelthen bare ikke er til at stå for. (Foto: Per Lange)
El-P alias Jaime Meline fra Run the Jewels, som simpelthen bare ikke er til at stå for. (Foto: Per Lange)

Run the Jewels, Arena, Roskilde Festival, fredag 3. juli

Umiddelbart efter Kendrick Lamars sejr på Orange var det forrygende Run the Jewels’ tur til atter at bevise, at hiphoppen har en berettigelse som koncertmusik.

Og det gjorde rødderne såmænd på Arena, men det blev ikke den forventede totaltriumf for det uimodståelige makkerpar bestående af amerikanske Killer Mike og El-P.

Black power på Orange

Som et andet af festivalens stærkeste navne, Mastodon, der optrådte i samme telt torsdag aften, så blev Run the Jewels' sæt ramponeret af et frustrerende skrattende lydanlæg.

Rappernes vokaler var så utydelige, at man knap kunne høre de sædvanligvis lystige platheder, som El-P vist langede over scenekanten mellem numrene.

Killler Mike alias Michael Render. (Foto: Per Lange)
Killler Mike alias Michael Render. (Foto: Per Lange)

Men spasmagerne vandt på charmen, energien og ikke mindst et slagfærdigt repertoire, der smadrede gennem lydhelvedet med en attitude som en massivt pumpende ghettoblaster på bagsædet af en afsporet skolebus.

Helt skævt: Roskildes vildeste trip

Selv om vandalernes beattunge galskab ikke gik rent igennem, så blev der ikke desto mindre festet helt igennem under uforligneligt vrikkende topskæringer som blandt andre ’Banana Clipper’, ’DDFH’ og ’Get It’.

Intet kan stoppe Run the Jewels, der dog ikke løb med det hele, som de plejer.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt