Jysk chok med det værste rockband

Latterliggjorte Nickelback var langt bedre end deres renomme foran 10.000 i Herning

Chad Kroeger i spidsen for canadiske Nickelback, der leverede varen på Heden. Foto: Anders Brohus
Chad Kroeger i spidsen for canadiske Nickelback, der leverede varen på Heden. Foto: Anders Brohus

Nickelback, Boxen, Herning, torsdag 8. september

Nickelback er blevet kåret til både verdens værste rockband og planetens mest usexede orkester.

Så kan man jo nærmest kun overraske positivt.

Og det gjorde den canadiske kvartet i nærmest chokerende grad i Boxen, hvor 10.000 ivrigt applauderende fans blev ganske godt underholdt.

Glem alt om sex hvis du er fan af dette band

Nickelback, der stammer fra flækken Hanna, kaldte sig oprindelig Village Idiots, men helt tossede er de faktisk ikke.

Dog var det dumt, at bandet lod AC/DC og Led Zeppelin brage ud af højttalerne inden showtime, for legenderne satte ligesom Nickelbacks begrænsninger i relief.

Entusiasme og selvironi
Deres svulstige slagsange er meget skabelonagtige, og den udbredte brug af vekselvirkningen mellem stilhed og støj er stjålet fra Nirvana. Og Kurt Cobain stjal tricket fra Pixies. 

Men i forhold til Nickelbacks sterile studieskiver, så var der langt mere liv i effektive liveversioner af buldrende rocknumre som ’Something in Your Mouth’, ‘Animals’, ‘Where Do I Hide’ og afsluttende ’Burn It to the Ground’, der blev trykket fra scenen tilsat tæft, entusiasme og selvironi.

Trommeslageren Daniel Adair er så dygtig, at han burde finde et bedre band.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus

Den kvalmende ballade ’Far Away’ og en intetsigende fortolkning af Foo Fighters’ ’Everlong’ fremhævede imidlertid, hvorfor d’herrer er et let offer for latterliggørelse. Deres angst og smerte virker så pseudoagtig, at man også kunne have dem mistænkt for i virkeligheden at drikke Fanta, hver gang de bad en roadie om en kop med Jägermeister.

Frontmand Chad Kroeger ævlede løssluppent mellem numrene, men selv om de fleste af hans klovnerier var på meget slap line, så var det også umuligt ikke at trække på smilebåndene af og til.

Foo Fighters: Hverdagens rockhelte

De mange pauser punkterede det 122 minutter lange sæt, hver gang det var ved at få momentum, og hvis Nickelback vil tages alvorligt, skjuler de det godt.

Det er et røvgevir af et rockband, men Nickelback har solgt over 50 millioner album på verdensplan som en af deres generations mest succesfulde grupper. 

Hvis man ikke elsker dem, så hader man dem. Der var ikke grund til hverken det ene eller det andet i Boxen.

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus
 

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.