Arctic Monkeys er blevet kæmpe store, siden de stod som spinkle grønskollinger og varmede op for Franz Ferdinand i K.B. Hallen i 2005.

Englænderne er blevet så store, at de har fået storhedsvanvid på deres satiriske, nye album, ’Tranquility Base Hotel + Casino’, hvor de tror, de kan slippe afsted med henkastet at slippe en samling små sange. Det kan de ikke.

Rockchok: Vild nyhed fra topband

Pladen har det svært på salgslisterne, og i Royal Arena var det som om, nogen tog strømmen, hver gang et af de cabaretlignende nye numre bredte sig langsomt i salen.

Arctic Monkeys har dog ikke mistet jordforbindelsen mere, end at de klogeligt holdt igen med nyhederne, og fra den langt mere arenavenlige og kontant rockende forgænger, ’AM’, fungerede sange som ’Do I Wanna Know?’, ’Fireside’ samt ekstranumrene ’Arabella’ og 'R U Mine?' ganske effektfuldt.

Tumult på dansegulvet
Det var kvartettens første indendørskoncert i Danmark siden 2007, men de formåede ikke afgørende at udnytte de gunstige omgivelser i forhold til talrige festivalshows, hvor gruppen ikke mindst på Roskildes hovedscene har haft svært ved at holde på intensiteten.

I selskab med omkring 11.000 i Royal Arena, der var nedskaleret med det øverste afsnit afskærmet, føltes det som om, Arctic Monkeys dyrkede afbrudt samleje med publikum i et velspillet, men uforløst sæt på 90 minutter.

Playboys i skamløst sidespring

Der var ofte pinlig stilhed mellem numrene, men jo mere bandet larmede, jo bedre virkede det, og debutsinglen ‘I Bet You Look Good on the Dancefloor’ skabte skøn tumult på dansegulvet.

Arctic Monkeys: Aber i selvsving

Studenterhuen blev imidlertid ikke blæst af forsamlingen under bagateller som ’Crying Lightning’ og ’Cornerstone’, mens man kunne gå på toilettet uden at gå glip af noget, når de spillede sange fra ’Tranquility Base Hotel + Casino’.

Arctic Monkeys er måske nok et stort band, men de savner afgørende format.