Da L7 spillede på Reading Festival i 1992, fjernede frontfiguren Donita Sparks sin tampon og kastede den ud blandt publikum, fordi folkemængden buhede og smed mudder efter bandet, der havde stoppet deres koncert på grund af tekniske problemer
Onsdag aften nøjedes L7 med at kyle en hel del blodfattig punkrock’n’roll i ørerne på Copenhells gæster, mens det garvede pigeband fra Los Angeles forgæves forsøgte at fyre op under metalfestivalens opvarmningsdag, inden det for alvor går løs de kommende dage.
Vandvid: Festival ramt af forbandelse
Kvartetten blev gendannet i 2014 efter at have været gået fra hinanden i 13 år, og storhedstiden i starten af 1990’erne virkede lysår borte under en tandløs version af åbningsnummeret ’Andres’.
I et uforsonligt og bistert lydbillede, hvor de snerrende veteraners vokaler generelt var alt for lave, bed L7 dog fra sig af og til med tænderskærende udgaver af ’Fast and Frightening’, ’Everglade’ og det nærmeste, de er kommet et hit, ’Pretend We’re Dead’.
Løssluppen entusiasme
Amerikanerne har imidlertid ikke mindeværdige sange nok til at fylde et festivalsæt på blot 55 minutter, og comebacksinglerne ’Dispatch from Mar-a-Lago’ og ‘I Came Back to Bitch’ er allerede glemt.
Madammerne gik ikke desto mindre til opgaven med løssluppen entusiasme og selvironien intakt, så det var som at overvære nogle bedstemødre, der var ude på ballade, men det blev aldrig forbudt for børn.
Nostalgien var for uforpligtende, og da nu 55-årige Sparks opfordrede kvinderne til at ’holde fast på fissen’, lød hun som et harmløst vrængende fortidslevn.
Men sangerinden holdt heldigvis på tamponen. Eller også går hun bare ikke med den slags længere.
