Kyllinger: Dixie Chicks svigtede

Trioen fra Texas hyldede Prince under skingert og uskønt arenashow i Østjylland

Natalie Maines i centrum for Dixie Chicks, der spillede for 2500 i Horsens. (Foto: Michael Drost-Hansen)
Natalie Maines i centrum for Dixie Chicks, der spillede for 2500 i Horsens. (Foto: Michael Drost-Hansen)

Dixie Chicks, Forum Horsens, fredag 22. april

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Dixie Chicks deltog i den globale begrædelse af Princes død ved at bruge legendens ’Let’s Go Crazy’ som intromusik, da det amerikanske countryband fredag aften travede på scenen i Forum Horsens.

Den siddende forsamling klappede halvhjertet til tonerne af det ellers ekstatiske hit, og det skulle desværre vise sig at blive betegnende for en flad affære, der var alt andet end ’crazy’.

Se også: Dolly Parton: Du altforbarmende

Dixie Chicks har i en ekstremt succesfuld karriere formået at gøre countrymusikken spiselig for folk, der ikke kan lide country, men de var nogle ret uappetitlige kyllinger i Østjylland.

Trioen fra Texas nedtonede deres hang til autenticitet og bluegrass til fordel for et opblæst og bombastisk show, hvor den ordinære rock- og popsound fra gruppens ti år gamle og ikke desto mindre seneste album, ’Taking the Long Way’, desværre dominerede.

Det var kort sagt mere Shania Twain end Gillian Welch.

Rørende overraskelse
En akustisk sekvens midtvejs i det to timer lange sæt var aldeles kærkommen, men en ellers vidunderlig ballade som ’Travelin’ Soldier’ blev skamferet i et lydbillede, der var så afsindigt skarpt, at Martie Maguires violin hvinede enerverende i trommehinderne.

Der kom undtagelsesvis fut i fejemøget med en herlig udgave af ’White Trash Wedding’, hvor man vitterligt kunne fornemme, at Dixie Chicks og deres band kan spille - sådan for alvor.  

Et dramatisk nyt nummer af Patty Griffin, som er storleverandør til Dixie Chicks, kunne sagtens leve op til den løfterige titel ’Don’t Let Me Die In Florida’, men det var en anden overraskelse, der blev seancens i særklasse største oplevelse.

Dixie Chicks giver koncert i Malmö Arena onsdag 27. april. (Foto: Michael Drost-Hansen)
Dixie Chicks giver koncert i Malmö Arena onsdag 27. april. (Foto: Michael Drost-Hansen)

Som endnu en hyldest til Prince sang Natalie Maines klassikeren ’Nothing Compares 2 U’, så hårene på selv Sinéad O’Connor ville have rejst sig.

Pludselig var der noget på spil, og Maines’ stemmepragt fremstod gennemgående ret fantastisk, hvilket bare gjorde det ekstra frustrerende, når lydmanden igen og igen skruede helt malplaceret højt op, og vokalen uundgåeligt blev skinger.

Massiv produktion
Selve den massive showproduktion var næsten ligeså larmende, og under et sceneskift lignede det nærmest noget fra ’Sin City’, da de tre chicks på storskærmen kørte forrykt ræs i smadrede biler til tonerne af Motörheads ’Ace of Spades’.

Så har man set det med.

Se også: Gigantisk countrystjerne er død

På smittende ‘Long Time Gone’ lovpriser de gode gamle Hank Williams, Johnny Cash og Merle Haggard og proklamerer samtidig, at musikken i radioen har mistet sin sjæl.

Dixie Chicks lød dog ikke meget bedre end alt det, der gør, at der ikke er nogen grund til at tænde for radioen.

1 af 5 Emily Robison. (Foto: Michael Drost-Hansen)
2 af 5 Martie Maguire. (Foto: Michael Drost-Hansen)
3 af 5 (Foto: Michael Drost-Hansen)
4 af 5 (Foto: Michael Drost-Hansen)
5 af 5 Natalie Maines i centrum for Dixie Chicks, der spillede for 2500 i Horsens. (Foto: Michael Drost-Hansen)
6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere