Larsens søn: Bare ikke god nok

Æblet faldt langt fra stammen i bøgeskoven, da popdrengen Hjalmer gik på scenen under Smukfest 

Odenseanske Hjalmer afslørede, at han er ved at færdiggøre sit debutalbum, der efter planen udkommer til efteråret. Foto: Per Lange
Odenseanske Hjalmer afslørede, at han er ved at færdiggøre sit debutalbum, der efter planen udkommer til efteråret. Foto: Per Lange

Hjalmer, P3 Teltet, Smukfest, fredag 9. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Som søn af Kim Larsen har Hjalmer unægtelig en hel del at leve op til. Det kan han naturligvis ikke.

Selv Hjalmers far kunne jo ikke leve op til Kim Larsen i de sidste omtrent 30 år af sit liv.

Se også: Trist: Nedslidt Larsen på Smukfest

En af legendens allersidste koncerter fandt sted foran en kæmpeskare på Bøgescenerne i Skanderborg i fjor. I år var sønnike programsat i Smukfests relativt lille P3 Teltet, der var pænt fyldt. Koncerten var pæn. Og pænt kedelig.

Se også: Smukfest i kæmpe Kim Larsen-brøler

Hjalmer er sikker på scenen og fremstår som en sød og charmerende gut, der kan synge, men det kniber gevaldigt med det vigtigste - sangene.

Popdrengens naive beretninger om ungdomskærlighed er så ualmindeligt almindelige, at det næsten er en bedrift. Næsten. Ingen nævnt. Alle glemt.

Kåd spilleglæde
Hjalmer fylder 24 år på fredag, men følelsesmæssigt er han tilsyneladende 14. Det passede pigerne på forreste række ganske godt.

Gennemsnitsalderen røg noget i vejret, da Shaka Loveless og Wafande kom forbi under 'Hvorfor ikk’, mens Medina ikke dukkede op til duetten ’Folk som os’, som kollegerne ellers fremførte under sangerindens sæt i onsdags. 

Se også: Medina i opløsning på Smukfest

Hun havde nok vildt travlt med at læse en tyk bog.

Se også: Larsens søn: Lige til glemmebogen

I stedet blev Hjalmer holdt oppe af et kompetent band og kåd spilleglæde, men det er altså ikke nok at have gode legekammerater, at være frejdig og hedde Larsen til efternavn.   

Æblet faldt langt fra stammen i bøgeskoven.

Hjalmer var på scenen i en times tid fredag aften, hvor Nik & Jay er hovednavn ved midnatstid. Foto: Per Lange
Hjalmer var på scenen i en times tid fredag aften, hvor Nik & Jay er hovednavn ved midnatstid. Foto: Per Lange
 

206 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere