Legendarisk: Han blødte igennem

Den sagnomspundne guitaranarkist Peter Peter genopstod i spidsen for massivt rockende Bleeder

Peter Peter, der er født Schneidermann, er ingen stor sanger, men mindre kunne gøre det på udsolgte Bremen Teater. Foto: Emil Agerskov
Peter Peter, der er født Schneidermann, er ingen stor sanger, men mindre kunne gøre det på udsolgte Bremen Teater. Foto: Emil Agerskov

Bleeder, Bremen Teater, København, fredag 23. oktober

Peter Peter blev en forunderlig mytisk skikkelse, da den legendariske leadguitarist i 1995 skred fra Sort Sol og aldrig så sig tilbage.

Fredag aften var han imidlertid tilbage på scenen med sit band Bleeder, som markerede, at det er 25 år siden, gruppen debuterede på blodrød vinyl i form af singlen ’Knucklehead’/’Jeg skal dø ved Arresø’. Pladeselskabet hed naturligvis I Hate You Records.

Skiven er nogenlunde ligeså sjælden som en koncert med Bleeder, der dog spillede, så man skulle tro, ensemblet ikke lavede andet hveranden weekend.

Efter 24 år: Danske rockstjerner genforenet

På Bremen Teater i København stod Peter Peter i spidsen for et orkester bestående af ikke mindre end ti personer, og tre guitarister gjorde deres for at skabe en massiv lydmur af punk, rock’n’roll og stampende glam.

Hovedpersonen har formået at inkorporere sin kærlighed til horrorfilm og The Stooges i en egensindigt skurrende sound, hvor sangene sjældent er decideret mindeværdige, men det halvanden time lange sæt slog gnister på grund af en helhjertet indsats.

Uortodoks vanvidspræg
Stemmemæssigt er Peter Peter, der fyldte 60 den forgangne sommer, ingen Pavarotti Pavarotti, og trods hans hæderlige indsats som vokalist, så pyntede det, da Elias Bender Rønnenfelt fra Iceage dukkede op og sang ’Marble Station’.

Balladen er så gammel, at Sort Sol hed Sods, da de udgav den. Der var mere istid mod slut, hvor Bleeder lidt kikset fortolkede et andet nummer af Sods, ’Ice-Age for a While’.

Billedgalleri af Emil Agerskov

1 af 16 
2 af 16 
3 af 16 
4 af 16 
5 af 16 
6 af 16 
7 af 16 
8 af 16 
9 af 16 
10 af 16 
11 af 16 
12 af 16 
13 af 16 
14 af 16 
15 af 16 
16 af 16 

Halshugs trommeslager, Mads Folmer Richter, holdt godt sammen på Bleeder, som ellers minder om noget af en pudsig blanding af okkult kunstprojekt og Vesterbro Ungdomsgård.

Peter Peters foragt for stringent professionalisme og kendiskulturen giver ham et herligt uortodoks vanvidspræg, og han holdt ikke igen med holdningerne på ’It’s Just a Game’, der sad lige i elskabet.

Rocklegender stenet på Christiania

Befores ’Sister Culture’ fik en skøn overhaling, før en af dansk rocks få sande originaler blev kaldt ind til ekstranumre med stående klapsalver - man skulle faktisk sidde ned på grund af corona, men publikum var punkere, og den slags er jo bare ligeglade.

Afskedssalutten bestod af de fræsende ’Jeg skal dø ved Arresø’ og ’Knucklehead’, så det var lige, som det skulle være.

Peter Peter er stadig noget for sig. Heldigvis.

Bleeder spiller igen på Bremen Teater lørdag og besøger Aarhus og Aalborg sidst i november.  Foto: Emil Agerskov
Bleeder spiller igen på Bremen Teater lørdag og besøger Aarhus og Aalborg sidst i november. Foto: Emil Agerskov
 

60 kommentarer
Vis kommentarer