Legendarisk: Klar til Royal Arena

Utrolige John Fogerty slingrede lystigt gennem imponerende klassikerparade foran 30.000 i Gøteborg

John Fogerty hverken lignede eller lød som en på 74 - hans næste koncert finder sted torsdag i København. Arkivfoto: Rich Fury/Invision/AP
John Fogerty hverken lignede eller lød som en på 74 - hans næste koncert finder sted torsdag i København. Arkivfoto: Rich Fury/Invision/AP

John Fogerty, Liseberg, Gøteborg, onsdag 10. juli

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

GØTEBORG (Ekstra Bladet): Det lyder måske mærkeligt, men efter fire dage på Roskilde Festival savnede man en musiker, der var i stand til at skrive nogle mindeværdige sange og både synge og spille dem.

Den musiker står torsdag på scenen i hovedstadens Royal Arena.

Han hedder John Fogerty, og han har fostret flere klassikere, end Roskilde har haft kiksede rapkoncerter.

Se også: Forrykt: Dylan misbrugt på Roskilde

En vis Bob Dylan besøgte som bekendt festivalen, men det frygtløse geni endevendte atter sine evergreens, så det fremmedgjorde publikum.

Fogerty er anderledes konventionel, og overfor 30.000 i Gøteborgs gamle forlystelsespark Liseberg ændrede han forsvindende lidt ved sine ualmindeligt driftssikre arrangementer.

Forrygende jukeboks
Der er ingen grund til at pille ved perfektion, var vist på godt og ondt devisen, og trækharmonikaen under ’Lookin’ Out My Back Door’ var et sjældent påfund, da kapaciteten fra Californien så tilbage på storhedstiden i spidsen for fænomenale Creedence Clearwater Revival.

Se også: Attentat mod legendes sangskat

Den 74-årige veteran var i forbavsende vigør og velsyngende, mens han galoperede gennem 100 nostalgiske minutter, hvor ørehængerne kom som skidt fra den berømte spædekalv.

- We are here to play some rock’n’roll! oplyste Fogerty efter åbningsnummeret ‘Born on the Bayou’, og den programerklæring kunne han sagtens leve op til.

Se også: Store John Fogerty væltede Jelling

’Green River’, ’Down on the Corner’ og en nærmest punket ’Up Around the Bend’ lød uimodståelige som altid, mens vidunderligt vemodige ‘Who’ll Stop the Rain’ fik tiden til at stå stille på en flot svensk sommeraften.

Bandet savnede lidt stramhed i samspillet af og til, hvilket gik ud over ’Suzie Q’ og ’Hey Tonight’, men Fogerty var som en jukeboks, der bare spyttede endnu en mageløs single ud, hvis der var en af de andre, som svigtede.

Tilbage til Woodstock
Midtvejs gjorde han desværre et stort nummer ud af, at det er 50 år siden, han optrådte på Woodstock.

Fogerty markerede jubilæet ved noget forfejlet at fortolke sange af blandt andre John Lennon og Sly Stone, mens han på forbløffende vis slap virkelig godt fra en version af ’With a Little Help from My Friends’. Heldigvis uden spastiske bevægelser.      

Se også: Rockgiganten brændte Tinderbox af

Stjernens søn Shane var med på guitar, og han troede, han var Jimi Hendrix. Det var han ikke, men han spillede alligevel ’The Star-Spangled Banner’.

Sangeren Tyler, en anden af Fogertys sønner, spillede klovn på et tidspunkt. Det gik bedre.

Se også: Megaband: Dødsikre i Royal Arena

Mod slut viste farmand, hvordan det skal gøres med en flintrende ’The Old Man Down the Road’.

Fogerty er stadig på landevejen, og det kan godt være, han har tendens til at slingre, men se lige den sætliste, manden har i bagagen.     

Sætliste

1. Born on the Bayou

2. Green River

3. Lookin' Out My Back Door

4. Suzie Q

5. Who'll Stop the Rain

6. Hey Tonight

7. Up Around the Bend

8. Blueboy

9. Rockin' All Over the World

10. I Heard It Through the Grapevine

11. With a Little Help from My Friends

12. Long as I Can See the Light

13. Good Golly Miss Molly

14. Everyday People

15. Dance to the Music

16. Give Peace a Chance

17. The Star-Spangled Banner

18. Run Through the Jungle

19. Keep On Chooglin'

20. Have You Ever Seen the Rain?

21. Down on the Corner

22. The Old Man Down the Road

23. Fortunate Son

Ekstranumre

24. Bad Moon Rising

25. Proud Mary

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere