Legendarisk: Smukfest smed trusserne

Uforlignelige Tom Jones var badass i Skanderborg, hvor den herlige veteran sparkede røv uden rynker

Sir Thomas John Woodward fra Pontypridd i Wales ramte Bøgescenerne klokken 13:30 og gik igen med et smil 14:40. Foto: Olivia Loftlund
Sir Thomas John Woodward fra Pontypridd i Wales ramte Bøgescenerne klokken 13:30 og gik igen med et smil 14:40. Foto: Olivia Loftlund

Tom Jones, Bøgescenerne, Smukfest, lørdag 11. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Klasse fornægter sig ikke. Og Tom Jones har stadig verdensklasse.

Det demonstrerede den efterhånden 78-årige entertainer fra Wales uden overhovedet at overanstrenge sig med et magtfuldt sæt på Smukfest.

Se også: Et helt usædvanligt mandfolk

Legenden har fået endnu en respektindgydende revival de senere år med en stribe rå skiver, der er inspireret af blues, gospel samt rock’n’roll, og han blandede det usødede materiale med sine kandiserede evergreens fra dengang minearbejdersønnens hår var kulsort.

Flere af popschlagerne blev dog fortolket på forfriskende vis, og ’Delilah’ fik eksempelvis en heftig overhaling, der mindede om, at klenodiet er en mordballade.

Beskudt med undertøj
Kvinderne sitrede i sandalerne under det gamle handyrs virile ’Sex Bomb’, hvor alt fra pikante g-strenge til bomuldstunge mamelukker fløj gennem luften og landede på scenen. Eller i nakken på de forreste fans.

Jones var fuldkommen upåvirket af lingeriet, men selv den slags aparte optrin bliver naturligvis en hverdagsoplevelse, når man er blevet beskudt med undertøj i årtier. Sikke et liv.  

Se også: Halleluja for Tom Jones!

Oldtimerens upolerede band spillede uden dikkedarer, og heftige versioner af ikke mindst ’Burning Hell’, ’Run On’ og ’Soul of a Man’ fik skovbunden til at skælve, mens crooneren ubesværet mindede om, at hans orkanvokal er et naturfænomen med stort set uformindsket styrke.     

Jones sagde ’good evening’ først på eftermiddagen, men ellers var hans timing perfekt i løbet af en omgang vedkommende lørdagsunderholdning, hvor han på inspireret og insisterende vis klædte sin profession.

Imponerende.

Lingeri i luften er et ritual ved Tom Jones' koncerter, hvor trusserne gerne svinges ihærdigt. Foto: Olivia Loftlund
Lingeri i luften er et ritual ved Tom Jones' koncerter, hvor trusserne gerne svinges ihærdigt. Foto: Olivia Loftlund

Sætliste

1. Burning Hell

2. Run On

3. Mama Told Me Not to Come

4. Sex Bomb

5. Take My Love (I Want to Give It All to You)

6. Cry to Me

7. Delilah

8. Soul of a Man

9. Tower of Song

10. It's Not Unusual

11. What's New Pussycat?

12. You Can Leave Your Hat On

13. If I Only Knew

14. I Wish You Would

Ekstranumre

15. Kiss

16. Strange Things Happen Everyday

1 af 7 Foto: Olivia Loftlund
2 af 7 Foto: Olivia Loftlund
3 af 7 Foto: Olivia Loftlund
4 af 7 Foto: Olivia Loftlund
5 af 7 Foto: Olivia Loftlund
6 af 7 Foto: Olivia Loftlund
7 af 7 Sir Thomas John Woodward fra Pontypridd i Wales ramte Bøgescenerne klokken 13:30 og gik igen med et smil 14:40. Foto: Olivia Loftlund
63 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere