L.O.C. i selvsving

Succesrapperen spillede de stensikre kort i Skanderborg

Den 36-årige Liam 'storhedsvanvid' Connor tog ikke mange chancer til Smukfest. (Foto: Philip Davali)
Den 36-årige Liam 'storhedsvanvid' Connor tog ikke mange chancer til Smukfest. (Foto: Philip Davali)

 
L.O.C., Bøgescenerne, Smukfest, 5. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

At den 36-årige L.O.C. stadig er landets ubetinget største rapper blev mere end understreget af det massive fremmøde foran Bøgescenerne, mens mørket sænkede sig over den første festivaldag i Skanderborg. Selvtilliden strålede da også ud af den helt sortklædte Liam ’storhedsvanvid’ Connor (hans egne ord), da han indtog scenen helt alene og indledte sit greatest hits sæt med ’Marquis’, mens han vandrede rundt på scenen som et rastløst vilddyr, der spyttede sine tekster ud i et aggressivt flow.

Se også: Så har L.O.C. fået det første frække tilbud

Hovedpersonen selv var med andre ord i fin form, desværre havde han i denne ombæring allieret sig med et ualmindeligt stift band (der blev afsløret bag tæppet efter fem numre) bestående af en monotont tæskende trommeslager, en mand på keyboards samt en guitarist, der åbenbart havde sat sig for at gennemgå alle rockens mest slidte strengelege fra A til Z.

Hvilket fik stort set alle de sikre træffere (’Frk. Eskobar’, ’Ung for evigt’, ’XxxCouture’, ’Du gør mig’, ’Libertiner’, ’Undskyld’ etc.) til at lyde stort set ens. Meget kan man sige om denne L.O.C.,  men kedelig plejer man ikke at kunne beskylde ham for at være. Men det var sgu tæt på her til aften. Det virkede simpelthen ikke som om, der var noget som helst på spil ud over at blive bekræftet i egen popularitet.

L.O.C. høvler nu penge ind efter en træg start. Foto: Nicolas Tobias Følsgaard Kendte Guldrapper: Så meget tjente L.O.C. sidste år

Det er han sgu alt for dygtig og begavet til at lade sig stille tilfreds med. Det var først til allersidst, de den selvdøde trio blev flankeret af strygere og blæsere på ’Diva’ samt fik besøg af kammesjukkerne fra  B.A.N.G.E.R.S. på ’Momentet’ og ’Farvel’, at seancen livede lidt op.

Det er ikke noget særsyn, at man vælger at spille på alle de sikre heste, når man giver et festivalsæt, snarere tværtimod, men når man er oppe i en liga som L.O.C., kan man som publikum godt tillade sig at forvente bare en smule mere end populistisk selvsving og noget man kan skråle med på.

Det fik vi ikke, desværre.

Se også: L.O.C i nyt program: Sådan var mit misbrug

 

 

 

28 kommentarer
Vis kommentarer