Lortebrun: Chris Brown ad røven til

Popidolet glemte bandet, charmen og de gode sange, da han besøgte halvtomt Forum

27-årige Chris Brown trak kun knap 5000 fans i Forum, hvor balkonen var lukket. (Foto: Anthon Unger)
27-årige Chris Brown trak kun knap 5000 fans i Forum, hvor balkonen var lukket. (Foto: Anthon Unger)

Chris Brown, Forum, København, søndag 5. juni

Chris Brown kalder sin turne ’One Hell of a Nite Tour’, og det er meget rammende.

Det var en helvedes aften i et halvtomt Forum, da den amerikanske stjerne mindede om, at han er ekspert i at sætte nye standarder for, hvor fladpandet man kan blande pop, R&B og hiphop.

Rihanna - stjernen gik i perioder helt i sort på Orange sent fredag. (Foto: Claus Bjørn Larsen) Koncert-anm. Rihanna: Tarvelig poptæve

I den brede offentlighed er 27-årige Brown nok mest kendt for at have banket ekskæresten Rihanna, men han har faktisk banket endnu flere hits af, end han har tatoveringer.

Kropsudsmykningen hænger dog noget bedre fast end den unge mands intetsigende sange, som er blottet for substans, musikalitet og basal menneskelighed.

Lil Wayne - hitmageren fra New Orleans trak 4500 publikummer i hovedstadens Tap1. (Arkivfoto: Polfoto/Robin Utrecht) Koncert-anm. Lil Waynes motherfucking verden

På Frederiksberg leverede Brown sit repertoire i et 84 minutter langt medley, der blev delt op i fem afdelinger, hvor der kun var tid til mere eller mindre beskedne brudstykker af blandt mange andre ‘Strip’, ‘Take You Down’, ‘Liquor’ og ’All Eyes on You’.

Singback uden sang
Brown bærer åbenbart rundt på så mange advokatregninger, at han er tvunget til at spare sit band væk, så bortset fra at mange af hans vokaler også lå på bånd, var det singback fra start til slut.

Men de knap 5000 publikummer var vist ligeglade, og Brown blev forgudet og fotograferet, så man skulle tro, det var Michael Jackson og ikke bare en af kongens mange knap så talentfulde prinser, der stod på scenen.

Koncert-anm. Nicki Minaj: Røvtur på Roskilde

Da vandalen fra Virginia smed sin T-shirt ud blandt publikum, blev der kæmpet om den som en luns råt kød i et hajbassin.

Popstjernen blev fotograferet nonstop af et ivrigt hvinende publikum. (Foto: Anthon Unger)
Popstjernen blev fotograferet nonstop af et ivrigt hvinende publikum. (Foto: Anthon Unger)

Mens musikken ikke flyttede sig en meter, så dansede Brown faktisk ret forrygende - endda i vinterstøvler - og han brugte en V-formet rampe flittigt.

Chris Brown trak ca. 7.500 i Forum, der har plads til 10.000. (Foto: Jesper Mortensen) Koncert-anm. Tæskedårlig Chris Brown

Hitmageren var både fysisk og mentalt til stede, hvilket måske kan virke som en overflødig oplysning, men da han optrådte samme sted i 2012, var han der altså kun fysisk.

Næste gang møder han forhåbentlig slet ikke op.

Chris Brown var udelukkende akkompagneret af dansere i København. (Foto: Anthon Unger)
Chris Brown var udelukkende akkompagneret af dansere i København. (Foto: Anthon Unger)
 

1 af 10 Chris Brown optrådte fra klokken 21.30 til 22.54 i et sæt med indlagte kostumeskift. (Foto: Anthon Unger)
2 af 10 (Foto: Anthon Unger)
3 af 10 (Foto: Anthon Unger)
4 af 10 (Foto: Anthon Unger)
5 af 10 Anthon Edwards Knudtzon fra Citybois valgte at bruge en aften på Chris Brown. (Foto: Anthon Unger)
6 af 10 Det gjorde Nabiha også. (Foto: Anthon Unger)
7 af 10 (Foto: Anthon Unger)
8 af 10 (Foto: Anthon Unger)
9 af 10 (Foto: Anthon Unger)
10 af 10 27-årige Chris Brown trak kun knap 5000 fans i Forum, hvor balkonen var lukket. (Foto: Anthon Unger)
13 kommentarer
Vis kommentarer