Lummer homoerotik på Orange

Uforligneligt afsporede Turbonegro sparkede herlig bøsserøv og store huller i luften

Engelske Duke of Nothing i front for norske Turbonegro i Roskilde. (Foto: Claus Bjørn Larsen)
Engelske Duke of Nothing i front for norske Turbonegro i Roskilde. (Foto: Claus Bjørn Larsen)
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

Turbonegro, Orange, Roskilde Festival, fredag 5. juli

Turbonegro har i løbet af flere årtier speedet gennem en vildt slingrende karriere, og Oslos gennemført groteske punkrockere slingrede vildt videre, da de var fredagens første band på Orange sidst på eftermiddagen.

De mildest talt homoflirtende galninge famlede uskønt i starten, men ’All My Friends Are Dead’ og ’Wasted Again’ kom så sandelig ud af skabet.

Roskilde gik fuldkommen Slipnuts!

I deres bedste øjeblikke som glamfræsende ’Get It On’ er Turbonegro et seriøst godt jokeband, hvilket tilsyneladende ikke er gået op for mange festivaldeltagere, for pladsen foran Orange var så tom, at det havde givet mere mening, hvis kvintettens koncert havde fundet sted i et femmandstelt på campingpladsen.

Ualmindeligt svulstig
Det var også en noget tom fornemmelse, når Turbonegro spillede numre fra sidste års comebackalbum, ’Sexual Harassment’, der er gruppens første skive med deres relativt nye frontmand Duke of Nothing.

Den ualmindeligt svulstige englænder gjorde det glimrende som en lystig parodi på en pervers stodder, og man savnede sådan set slet ikke veteranernes tidligere sanger, det sindsforvirrede kultikon Hank Von Helvete.

Legenderne nægter at dø

Vel omkring 1000 publikummer gik fuldkommen amok oppe foran, mens Turbonegro skræmte stort set alle andre væk.

Uforlignelige kaosklovne.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind