Lun opvarmning af Mark Knopfler

Veteranens supporttjans for Bob Dylan i Herning simrede behageligt uden at komme i kog

Mark Knopfler - spillede nye og gamle på Heden. (Arkivfoto: Henning Kaiser/Polfoto)
Mark Knopfler - spillede nye og gamle på Heden. (Arkivfoto: Henning Kaiser/Polfoto)

Mark Knopfler, Jyske Bank BOXEN, Herning, onsdag 2. november Optræder torsdag 3. november i Malmø Arena

De sidste af aftenens 12.000 publikummer halsede på plads i udsolgte Jyske Bank BOXEN i Herning, da Mark Knopfler vadede på scenen klokken 19.29, men veteranen havde som sædvanligt ikke travlt.

DYLAN: GULDGUBBEN GLIMTEDE I HERNING

Tilsat typisk uimponeret - nogle vil nok sige ugidelig - attitude vuggede den 62-årige sanger, sangskriver og ikke mindst guitarist fra Newcastle adstadigt gennem et 75 minutter langt sæt med driftsikker opbakning af et 7-mands band.

Sikkert i havn
Forudsigeligheden var til at få øje på, men mellem Dire Straits-klassikere og sange fra solopladerne spillede Knopfler også et nyt keltisk klingende numre, 'Privateering', der fremstod ganske solidt som alle de solide gamle, hvoriblandt 'Sailing to Philadelphia' kom sikkert i havn, og en trio-udgave af 'Song for Sonny Liston' slog fra sig.

SE DYLAN OG KNOPFLER PÅ SCENEN SAMMEN

Ikke overraskende skulle der dog 'Brothers in Arms' og 'So Far Away' til, før forsamlingen klaskede håndfladerne ivrigt mod hinanden, og som afsked rejste det mildest talt modne publikum sig tilmed og applauderede Knopfler.

HYGGEONKELEN MARK KNOPFLER

Lun opvarmning før hovedretten Bob Dylan, der træder ind i rampelyset lidt over klokken 21.

1 af 2 Mark Knopfler - vugger stadigt adstadigt. (Arkivfoto: Henning Kaiser/Polfoto)
2 af 2 Mark Knopfler - spillede nye og gamle på Heden. (Arkivfoto: Henning Kaiser/Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer