Massivt angreb på alle sanser

Engelske Massive Attack gik efter både øjne, ører, krop, sjæl og bevidsthed ved et sansebombardement af en koncert

Massive Attack tog alle midler i brug ved den sidste koncert nogensinde i Tap 1. (Foto: Rumle Skafte)
Massive Attack tog alle midler i brug ved den sidste koncert nogensinde i Tap 1. (Foto: Rumle Skafte)

 
Massive Attack, Tap 1, København, 7. februar.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Med base i Bristol udsendte Massive Attack i årene 1991-1998 tre banebrydende mesterværker indenfor den såkaldte trip hop, som det hverken er lykkedes dem selv eller nogen andre at overgå. Men det er nu heller ikke fordi de to tilbageværende medlemmer Robert '3D' Del Naja Grant 'Daddy D' Marshall har prøvet vanvittig hårdt, de det siden blot er blevet til to regulære albums, et soundtrack plus det løse.

Den aktuelle ep 'Ritual Spirit' viser dog, at der stadig er liv i både dem og trip hoppen, selv om de modsat bysbørnene i  de åndsbeslægtede Portishead ikke på samme måder prøver at udvide genrens grænser. Til gengæld er den politiske indignation og den musikalske tæft i den grad intakt, hvilket de viste ved en mageløs koncert her til aften i Carlsbergbyens Tap 1, der meget snart rives ned.

Se også: Efterskælv fra Massive Attack

Det lød da grangiveligt også, som om Massive Attack allerede var opsatte på at vælte murene med deres voldsomme, bastunge lydbillede, som fik selv maveindholdet til at danse med. Men også de mentale mure fik en ordentlig omgang.

Duoen har ved de seneste turneer benyttet sig af et opfindsomst LED-lysshow, der giver mulighed for at ændre i de mange tekster på bagvæggen undervejs, så de hver aften er opdateret på den politiske front og med de seneste nyheder fra Linse, Buttplug-Danni og andre interessante mennesker fra overskrifterne - tilmed på (næsten) dansk. En gimmick måske, men den virker satans effektivt.

Flygtningesituationen var ikke overraskende i centrum med en masse faktuelle, beskæmmende tal og en række stærke billeder fra diverse flygtningelejre taget af vennen og reportagefotografen Giles Duley. Lige som medierne og storkapitalen fik nogle velfortjente drag over nakken.

Se også: Massive Attack laver musik til pornofilm

 Alt dette ville dog være velmenende ligegyldigheder i den politiske korrektheds tegn, hvis det ikke var fordi de blev understøttet af så suveræn en musikalske performance, hvor Massive Attack understreger at de som få, hvis nogen andre, mester balancen mellem den stenede skødesløshed og den nådesløse præcision, der får ethvert beat til at ramme lige hårdt i både solar plexus og frontallappen.

De fem medbragte musikere og programmeringerne spillede sømløst sammen, og det svingede fuldstændig overbevisende på den der nonchalant  tilbagelænede måde. som man kun kan tillade sig, hvis man er i fuldstændig overskud. Blandt de mange gæstevokalister var selvfølgelig velkendte navne som Martina Topley-Bird, Horace Andy og Deborah Miller, men også nye familiemedlemmer som Azekel og Young Fathers (der også gav en heftig opvarmingskoncert) gjorde sig mere end heldigt bemærket.

Se også: Dunkelt light med Massive Attack

At de ikke var kommet for udelukkende at høste nemme, nostalgiske point,  blev understreget af, at vi skulle ti numre hen i forestillingen, før det første egentlige hit 'Teardrop' blev luftet, og sætlisten bød på en del obskuriteter og nye numre. Fansene fik dog også både 'Safe From Harm' og 'Unfinished Sympathy', selv om sidstnævnte på trods af Millers hjerteskærende vokal lugtede lidt af pligtstof.

Hvilket man bestemt kan man ikke sige om resten. Og de lød langt mere vitale og vedkommende en deres sidste noget rutineprægede besøg i Falconer Salen i 2009. Det hører dog med, at jeg så og hørte koncerten forholdsvis tæt på scenen, hvor man for alvor kunne lade sig opsluge af musikken, showet og den perfekte (høje) lyd, mens effekten var knap så heftig længere nede i salen i det ucharmerende og ugæstfri aflange lokale, hvor jeg af hensyn til referencen (og min blære) bevægede mig ned til sidst.

En eminent afskedsforestilling i Tap 1, men stedet vil bestemt ikke blive savnet et sekund.   

Men Massive Attack sørgede for, at der blev lukket og slukket med et håb. Vi kan forandre verden til et bedre sted, hvis vi vil og tør bekæmpe inertien. Og står sammen. Simpelt, men såre sandt. Som The Doors sang i gamle dage: 'They got the guns/but we got the numbers'. Det virkede godt nok ikke dengang, men alligevel.

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere