Matt rockstjerne: Når jam er jammer

Udsolgt maratonkoncert med Dave Matthews Band var en tynd omgang på Carlsberg

Dave Matthews og amerikanerens store band trak 6000 publikummer i Tap1. (Foto: Carsten Bundgaard)
Dave Matthews og amerikanerens store band trak 6000 publikummer i Tap1. (Foto: Carsten Bundgaard)

Dave Matthews Band, Tap1, København, fredag 30. oktober

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Stakkels Justin Bieber er blevet skældt ud hele dagen, bare fordi han smuttede lidt tidligt fra sin koncert i Oslo i går, men her til aften stod man i perioder og håbede, at Dave Matthews Band også ville finde en anledning til at forlade scenen øjeblikkeligt i København.

De blev dog ved. Og de blev ved. Og de blev ved.

Se også: Glem alt om sex hvis du er fan af dette band

Det ekstremt populære og gennemrutinerede fusionsorkester fra Virginia fortsatte gennem to en halv time, hvor numre blev trukket i langdrag, så man skulle tro, at jam var en forkortelse for jammer. 

Spille kan gutterne såmænd sagtens, men de skjulte det godt i dvaske arrangementer, der ofte savnede elementært swing, gnist og nærvær.

Ikke vild med dans
Sættet faldt gang på gang sammen i en underlig fesen omgang kammerateri, hvor ensemblet stod og smilede til hinanden, så man fik en snigende fornemmelse af, at de da må have indtaget et eller andet ulovligt, når de kunne få så meget morskab ud af så lidt.

(Foto: Carsten Bundgaard)
(Foto: Carsten Bundgaard)

Undtagelsesvis imponerede en fokuseret ’Gravedigger’ og pågående ’Don’t Drink the Water’, men de sporadisk ekstatiske 6000 publikummer i udsolgte Tap1 på Carlsberg lignede gennemgående nogen, der ærgrede sig over, de ikke var blevet hjemme for at se ’Vild med dans’.

Dansetrinnene virkede i hvert fald ret halvhjertede i den klaustrofobiske og iltfattige sal, der ikke vil blive savnet som koncertsted, når den rives ned til foråret.

Se også: Garvet rocker i ny triumf

- Den næste sang er den samme som den seneste. Bortset fra teksten og musikken, sagde Dave Matthews i starten, og det skulle desværre vise sig at være en lidt for passende joke.  

Men sjovt var det ikke.

1 af 7 (Foto: Carsten Bundgaard)
2 af 7 (Foto: Carsten Bundgaard)
3 af 7 (Foto: Carsten Bundgaard)
4 af 7 (Foto: Carsten Bundgaard)
5 af 7 (Foto: Carsten Bundgaard)
6 af 7 (Foto: Carsten Bundgaard)
7 af 7 Dave Matthews og amerikanerens store band trak 6000 publikummer i Tap1. (Foto: Carsten Bundgaard)
4 kommentarer
Vis kommentarer