Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Megaband mishandlet på Amager

Legendariske Aerosmith fik smadret højenergisk koncert af kummerlig lyd i Royal Arena

Uforlignelige Steven Tyler og Joe Perry fra amerikanske Aerosmith, der har eksisteret siden 1970. Arkivfoto: All Over Press
Uforlignelige Steven Tyler og Joe Perry fra amerikanske Aerosmith, der har eksisteret siden 1970. Arkivfoto: All Over Press

Aerosmith, Royal Arena, København, mandag 5. juni

3
4.4
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Aerosmith kaldte ’Aero-Vederci Baby!’ en afskedsturné, da de annoncerede koncertrækken i november.

Tourens navn antyder jo også ligesom, at det var tale om et farvel til superbandet fra Boston, men siden har veteranerne minsandten trukket i land, efter de fandt ud af, at de bare ikke kan undvære hinanden. Snøft.

Eller måske snarere de millioner de tjener sammen.

Se også: Megaband fusker fælt i Royal Arena

Og billetpriserne kan jo presses endnu højere op, når der er tale om sidste chance for at opleve et af rock’n’rolls mest populære orkestre, så det kostede såmænd 1050 kroner for en af de ’billigste’ ståpladser nede bagved, hvis man ville opleve Aerosmith i Royal Arena.

Det ville 12.000. Og det kom de til at fortryde.

Men det var nu ikke Aerosmiths skyld. Det var sekstettens lydmand, der saboterede aftenen.

Skamløs svulstighed
Folkene bag Metallica og Dizzy Mizz Lizzy har bevist, at man kan lave fortrinlig lyd i Københavns 1,4 milliarder kroner dyre multiarena, mens både Nik & Jay og Bruno Mars fik skamferet ellers veloplagte popfester.

Det buldrede, rungede og rumlede helt afsindigt under Aerosmith, og det var især frustrerende, fordi man kunne mærke, at der utvivlsomt befandt sig en forrygende koncert langt inde i det syndige spektakel.

Se også: Bare for meget med Aerosmith

Aerosmith udlever stadig en flamboyant rock’n’roll, der så sandelig både rocker og ruller, og tilsat ubændig vanvidsenergi og skamløs svulstighed lignede 69-årige Steven Tyler en mand, der havde opfundet udtrykket ’at trykke den af’.

Det gjorde han gennem 116 hæsblæsende minutter, og topguitaristen Joe Perry stod ved sangerens side og spillede bister blues, der slog gnister, som skar i trommehinderne.

Det var djævelens musik. Og den lød ad helvede til.

Se også: Legendariske rullestole i bakgear

Trods den uanstændigt skingre lyd berusede det fundamentalt velswingende barband dog alligevel lidt med bragende udgaver af ’Mama Kin’, ‘Stop Messin' Around’ og ’Rag Doll’.

Det er forhåbentlig ikke sidste gang, vi ser Aerosmith. Men det er forhåbentlig sidste gang, de tager en døv lydmand med.

Steven Tyler fylder 70 næste forår, men det var meget svært at se. Arkivfoto: All Over Press
Steven Tyler fylder 70 næste forår, men det var meget svært at se. Arkivfoto: All Over Press

Sætliste

1. Let the Music Do the Talking

2. Young Lust

3. Cryin'

4. Livin' on the Edge

5. Love in an Elevator

6. Janie's Got a Gun

7. Stop Messin' Around

8. Oh Well

9. Mama Kin

10. Hangman Jury

11. Seasons of Wither

12. Sweet Emotion

13. I Don't Want to Miss a Thing

14. Rag Doll

15. Come Together

16. Dude (Looks Like a Lady)

Ekstranumre

17. Dream On

18. Mother Popcorn/Walk This Way

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
2.Henning Stærk: 'Big Boss Man' (Strongman-single/Ude 19. december)
3.De Forbandede: 'Den evige nat' (Some Studio-album/Ude 15. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen