Det er ikke meget mere end et år siden, Royal Arena åbnede dørene, og der har da været glimrende koncerter med alt fra Metallica til Kendrick Lamar ude i Ørestad.
Men der har godt nok også været nogle fæle aftener med blandt andre Marcus & Martinus, Céline Dion og Gulddreng. The Chainsmokers overgik dog dem alle. Eller snarere undergik.
Elendige fjeldaber i Royal Arena
Succesduoen fra New York fik det til at fremstå som om, dj er en forkortelse for ’decideret jernedød’, og efter 110 minutter gik man hjem betydeligt dummere, end man var i forvejen.
Alex Pall og Andrew Taggarts hjerteløse blanding af EDM og pop har de senere år resulteret i massive landeplager overalt i verden, men makkerparrets flair for døgnfluehits hører hjemme på YouTube og børneværelser og har slet ingen berettigelse som sceneunderholdning.
Ødelagde ørehængere
Der findes selfiestænger med mere dybde end The Chainsmokers, der ganske usædvanligt vekslede mellem dj-sekvenser, hvor de såmænd spillede Rihanna, The Cranberries og gudhjælpemig Haddaway, og egne numre fremført live med trommeslager.
Konceptet fungerede ikke, men de energiske gutter har jo det anseelige problem, at de ikke tilnærmelsesvis har materiale til et helt sæt, så det var mere af nød end lyst, at de buldrede andres beats ud på Amager i et bastungt lydbillede, der fik sæderne til at blævre.
Plattenslagernes debilt dunkende banaliteter sendte adskillige gange langt størstedelen af de 6500 publikummer i danserus på gulvet, hvor der opstod tumultagtige tilstande, da svedige kroppe klaskede sammen igen og igen.
Royal Arena fungerede atter fornemt som nedskaleret spillested, men The Chainsmokers kunne ikke levere en hæderlig koncert, om de så indtog Operahuset i Sydney.
Den for genren så obligatoriske brug af laserlys, konfetti og pyroteknik dannede et let gennemskueligt røgslør over en substansløs muzak, der spillede endegyldigt fallit mod slut, hvor det lykkedes for The Chainsmokers at smadre megahits som ’Closer’ og ’Something Just Like This’.
Taggart er en intetsigende sanger, så på sidstnævnte savnede man originalversionens Chris Martin. Man savnede egentlig også Marcus & Martinus, Céline Dion og Gulddreng.