Mestermøde: Bedre sent end aldrig

Hårdt prøvede John Prine rundede årets Tønder Festival af med et elskværdigt sæt 

John Prine har haft kræft i halsen og lungerne, men han er slidstærk som sine sange. (Foto: Per Lange)
John Prine har haft kræft i halsen og lungerne, men han er slidstærk som sine sange. (Foto: Per Lange)

John Prine, Telt 1, Tønder Festival, søndag 30. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Den ene af John Prines roadier havde højre arm i slynge, og det var desværre lidt betegnende for veteranens indsats i skikkelse af Tønder Festivals sidste hovednavn søndag aften.

I en alder af 68 og efter at have haft kræft i både halsen og senere lungerne, så er Prine ikke i sin ’prime’ længere.

Selv uden fordums styrke var mestersangskriveren fra Chicago dog et vedkommende bekendtskab, og som poeten selv så kan hans sange overleve det meste.

Se også: Strengeleg for de fingernemme

Kapacitetens katalog er spækket med meget menneskekloge, empatiske og ofte vittige numre, og gennem 85 minutter leverede han mange af de allerstørste uden dog at spille mesterværkerne ’Sam Stone’ og ’Paradise’.

Men så er det jo godt, at han har flere af den kaliber.

En slående mildhed
Under afsluttende ’Lake Marie’ klemte han de sidste kræfter ud af kroppen, og det føltes som om, at det pragtfulde forsvar for alderdommen, ’Hello in There’, ramte festivalens aldrende publikum på et blødt punkt. 

Mildheden hos Prine er slående, og selv når han er vred og såret som på ’All the Best’, så formår han næsten at pakke bitterheden ind i gode intentioner. Næsten gør hele forskellen, og han introducerede kærlighedssangen med oplysningen om, at han ’engang fik en skilsmisse i julegave’.

John Prine er født i en forstad til Chicago, men han har rødder i Kentucky. (Foto: Per Lange)
John Prine er født i en forstad til Chicago, men han har rødder i Kentucky. (Foto: Per Lange)

Prine kæmpede med stemmen, så man skulle tro, han vitterlig havde et par skrubtudser i den hårdt ramte hals, og man fik lyst til at løsne hans cowboyslips, mens bandet swingede smagfuldt ved hans side uden helt at virke medrivende nok.

Se også: Tønder: Hvor størrelsen betyder alt

Trods tendenser til træghed bevarede Prine sin værdighed under en elskværdig koncert, der tilsyneladende var hans første på dansk grund.

Bedre sent end aldrig.

1 af 11 (Foto: Per Lange)
2 af 11 (Foto: Per Lange)
3 af 11 (Foto: Per Lange)
4 af 11 (Foto: Per Lange)
5 af 11 (Foto: Per Lange)
6 af 11 (Foto: Per Lange)
7 af 11 (Foto: Per Lange)
8 af 11 (Foto: Per Lange)
9 af 11 (Foto: Per Lange)
10 af 11 (Foto: Per Lange)
11 af 11 John Prine har haft kræft i halsen og lungerne, men han er slidstærk som sine sange. (Foto: Per Lange)
7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere