Monsterkoncert af Mastodon

Det amerikanske metalband triumferede atter på helt egne præmisser i København

Bassist Troy Sanders i centrum for Mastodon, der præsenterede otte numre fra deres seneste album. (Arkivfoto: Polfoto)
Bassist Troy Sanders i centrum for Mastodon, der præsenterede otte numre fra deres seneste album. (Arkivfoto: Polfoto)
Følg Musik
Følg Koncert-anm.

Mastodon, Store Vega, København, mandag 15. december

Man må bare måbe. Igen.

Mastodon er hyppige gæster på dansk jord, men det er altså svært at vænne sig til gruppens svimlende evner.

Mandag aften i Store Vega matchede de den knap tre år gamle kraftpræstation samme sted uden at overanstrenge sig, og påny kastede Mastodon en tætpakket sal rundt i den svimlende verden, bandet har udformet med en sjælden kombination af krop, sjæl og kløgt.  

Mastodon: Det umuliges mestre

Kvartetten fra Atlanta, Georgia har siden 2000 kreeret sin egen snørklede og progressive metalniche, og de cementerede statussen som årtusindets vel nok mest spændende navn indenfor genren på junis mægtige ’Once More ’Round the Sun’.

Albummet er Mastodons hidtil mest regulært rockende og umiddelbart fængende, hvilket har givet bandets samlede repertoire ny spændvidde og variation, så der var friskhed og en anderledes dynamik i kapaciteternes 85 minutter lange sæt.

Flere strenge at spille på
Koncertens første tredjedel var spækket med nye numre, og navnlig en særdeles magtfuld udgave af singlen ’High Road’ understregede kvaliteten af materialet fra ’Once More ’Round the Sun’.

Nyhederne kom dog også til at virke lidt letbenede op mod heftige ’Oblivion’ og ’Aqua Dementia’ fra bagkataloget, men som helhed klædte det Mastodon, at gruppen har fået endnu flere strenge at spille på.

Galninge går helt amok igen

Og spille det kan de altså med en ekvilibrisme, der aldrig kommer i vejen for poesien i slængets kalejdoskopiske udfoldelser, som undviger alle heavy metals mange klicheer.

Medrivende versioner af ’Black Tongue’ og ’Megalodon’ trak triumfen helt hjem mod slut, og opvisningen blev ikke mindre overvældende af, at trommesensationen Brann Dailor sluttede af med at sige, at vi ses på en mark til sommer.

Og det gør vi så. Igen.

---------------------------------------------------

Se Mastodon spille 'Crack the Skye' i en liveoptagelse fra Chicago anno 2009.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+