Mord i øjnene: Bonderøv på natterov

Den amerikanske countrysanger Tyler Childers så bister ud i Tønder, men han var vidunderligt selskab

Tyler Childers spillede op mod midnat og overnatter i Sønderjylland, hvor han optræder igen søndag aften klokken 17:00. Foto: Per Lange
Tyler Childers spillede op mod midnat og overnatter i Sønderjylland, hvor han optræder igen søndag aften klokken 17:00. Foto: Per Lange

Tyler Childers, Telt 2, Tønder Festival, lørdag 25. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Når Tyler Childers stirrer på publikum, har han mord i øjnene.

Og det var vist ikke, fordi countrysangeren havde set sig sur på festivalfolket, da han sent lørdag gav sin første danske koncert i Tønder. Sådan er han bare.

Se også: Sex, kokain og en ægte bonderøv

Der ulmer en underliggende oprørstrang og løssluppen galskab i Childers’ svingom med genren, og hans usminkede betragtninger fra hjemegnen Kentucky og omegn er gode at slås, grine og drikke til.

Den 27-årige karakter er en af countrymusikkens mest lovende og talentfulde traditionalister for tiden, men et par skiver inde i en forhåbentlig lang karriere har for få af hans sange hooks som nøglenumrene ’Whitehouse Road’, ’Universal Sound’ og ’Feathered Indians’.

Fedtet og funky
En hel del af Childers’ repertoire er ikke synderligt mindeværdigt, hvilket dog gør knap så meget, når den unge mand synger, som man kun kan gøre det, hvis man er opflasket med bourbon, bluegrass og kulminegas.

Herlige fortolkninger af Shel Silversteins ’I Got Stoned and I Missed It’ samt ’Trudy’ af Charlie Daniels livede op i det fem kvarter lange sæt og understregede rødtoppens usnobbede tilgang til stilarten.

Se også: Mand af den helt rette støbning

Childers’ skævt charmerende band spillede med både fingrene og hjertet på rette sted, og i forhold til den relativt rene lyd på sangskriverens seneste album, ’Purgatory’, klædte det ham at lege med en mere fedtet og funky sound af honky-tonk og sydstatsboogie.

Bonderøven slog ingen ihjel, men han sparkede en hel del røv.

1 af 10 Foto: Per Lange
2 af 10 Foto: Per Lange
3 af 10 Foto: Per Lange
4 af 10 Foto: Per Lange
5 af 10 Foto: Per Lange
6 af 10 Foto: Per Lange
7 af 10 Foto: Per Lange
8 af 10 Foto: Per Lange
9 af 10 Foto: Per Lange
10 af 10 Tyler Childers spillede op mod midnat og overnatter i Sønderjylland, hvor han optræder igen søndag aften klokken 17:00. Foto: Per Lange
11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere