Egeskov Slot har ry for at være hjemsøgt. Men spøgelser er åbenbart ikke de eneste overnaturlige væsener, der besøger den midtfynske turistattraktion.
Natten til lørdag landede en ufo såmænd i slotsparken.
Eller sådan så det i hvert fald ud, da The Flaming Lips blændede op for deres karakteristisk gakkede galimatias på Heartland Festival.
Jubeloptimisterne fra Oklahoma fyrede atter ufattelige mængder konfetti, røg og balloner i fjæset på et dansk publikum, og syrehovedernes lysshow kunne formentlig ses fra Mars.
Det var som børnefødselsdag og dukketeater på lsd, men ballonfesten punkterede flere gange, fordi The Flaming Lips fundamentalt har problemer med at overføre deres fantastiske pladeproduktioner til scenekanten.
Overraskende abstrakt
’Race for the Prize’ og ’What Is the Light?’ faldt sammen, og man savnede ofte fylde i lydbilledet, hvor Wayne Coynes spæde stemme stod ret svagt.
Gruppens melodiske kvaliteter fornægtede sig imidlertid ikke på herlige udgaver af ’Yoshimi Battles the Pink Robots, Pt. 1’ og nyklassikeren ’Do You Realize??’, og i en overraskende abstrakt midterperiode fungerede især spacy ’Pompeii Am Götterdämmerung’ glimrende.
Herrens Mark: Galning på slap line
For det meste overdøvede showet musikken, hvilket sagde mest om showet, der opnåede nærkontakt af femte grad, da Coyne kravlede ind i sin velkendte boble og tog på et lille trip ovenpå publikum under en vellykket fortolkning af David Bowies magiske ’Space Oddity’.
The Flaming Lips har gradvist udviklet deres vanvid, men dybest set har orkesteret turneret med samme koncept i snart to årtier, og til trods for de stadig går til opgaven med ukuelig entusiasme, så ligner de et futuristisk band, der har fremtiden bag sig.
Tidløse tricks virker bare altid. Midtvejs pustede de en regnbue op, der stod som en triumfbue over scenen. Uanset hvor mange regnbuer, man har set, så er det umuligt at blive træt af synet, og The Flaming Lips er altså også svære at stå for.
