Nein! Kæmpe brøler i Parken

Rammsteins flammegale sceneshow blev især en fuser, fordi tyskerne optrådte, mens det var dagslys

Troppefører Till Lindemann fra Rammstein, der var på scenen i lidt over to timer foran 45.000 publikummer i København. Foto: Per Lange
Troppefører Till Lindemann fra Rammstein, der var på scenen i lidt over to timer foran 45.000 publikummer i København. Foto: Per Lange

Rammstein, Parken, København, onsdag 19. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Rammstein begyndte med et øredøvende brag.

Men ellers føltes deres barokke rabalder i lange perioder som noget af en fuser i Parken.

Se også: Gale pyromaner svitser Tinderbox

Tyskerne er primært verdensberømte og ikke mindst berygtede for deres pyromanagtige fascination af flammekastere, bomber, fyrværkeri og andet festligt isenkram, der kan sættes ild til.  

Det kom tilsyneladende bag på arrangørerne.

Se også: Forrykte tyskere amok i jysk idyl

Rammstein gik i hvert fald på scenen klokken 20.30, hvor der var mere end halvanden time til, det blev mørkt. Ild og kulørte lamper har ligesom størst effekt, når solen er gået helt ned.

Derfor red Ku Klux Klan ud med deres fakler om natten. Derfor slukker man typisk lyset i en koncertsal. Derfor fyrer man ikke fyrværkeri af ved middagstid.

Bassen dunkede
Norske Burzum lavede en kultklassiker med titlen ’Hvis lyset tar oss’. Onsdag aften tog lyset Rammstein.

Bandet fra Berlin leverede ellers deres show med vanlig bravur, brask og bram.

Se også: Før Parken: Anklages for blodig vold

Lydkvaliteten var langt over middel for Parkens kummerlige standard, men selvom bassen dunkede insisterende i brystet, og guitarblokkene faldt som en bøddels økse, så kunne man sjældent mærke musikken.

Seancen var underligt uvedkommende og distanceret. Den store stikkontakt var tydeligvis tændt på Østerbro, men der var ingen nærkontakt mellem de seks medlemmer af Rammstein og deres 45.000 fans i den udsolgte nationalarena.

Billedgalleri af Per Lange

1 af 15 
2 af 15 
3 af 15 
4 af 15 
5 af 15 
6 af 15 
7 af 15 
8 af 15 
9 af 15 
10 af 15 
11 af 15 
12 af 15 
13 af 15 
14 af 15 
15 af 15 

Troppefører Till Lindemann forsøgte at piske en stemning op. Det lykkedes sjældent.

Dog må Rammstein have følt sig hjemme, da lillebror mod nord brølede med på 'Deutschland', hvor gøglernes strækmarchmetal invaderede København med manér.

Den sorte gryde
Men satirikernes grove rockkværn tromlede generelt noget i tomgang, og man sad med fornemmelsen af at have set det hele før i en bedre version, til trods for at sættet var spækket med numre fra gruppens vellykkede og netop udsendte comebackalbum, der bare hedder 'Rammstein'.

'Radio', 'Du hast' og 'Links 2-3-4' fik tribunerne til at skælve, mens man rystede på hovedet i takt til musikken og over den blå himmel.

Det var som at se en corny skrækfilm i en biograf, hvor lyset var tændt.

Se også: Tyskerne er kronisk syge - heldigvis

Underholdningen mindede mere om en Holberg-komedie, og Lindemann mimede vist ofte, men det var svært ikke at grine, da sadisten i front på rituel vis beordrede keyboardmanden Christian 'Flake' Lorenz i den sorte gryde under 'Mein Teil'.

Vedkommende, der fastsatte showtime, burde have været samme vej.

Det var helt sort.

Rammstein havde været udsolgt længe - bandet har de senere år besøgt Horsens og Odense. Foto: Per Lange
Rammstein havde været udsolgt længe - bandet har de senere år besøgt Horsens og Odense. Foto: Per Lange

Sætliste

1. Was ich liebe

2. Links 2-3-4

3. Tattoo

4. Sehnsucht

5. Zeig dich

6. Mein Herz brennt

7. Puppe

8. Heirate mich

9. Diamant

10. Deutschland

11. Radio

12. Mein Teil

13. Du hast

14. Sonne

15. Ohne dich

Ekstranumre

16. Engel

17. Ausländer

18. Du riechst so gut

19. Pussy

20. Rammstein

21. Ich will

167 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere