Nicki Minaj: Røvtur på Roskilde

Den svulstige rapper forvandlede festivalen til en tarvelig stripklub i Las Vegas

Stjernen Nicki Minaj - og en masse dansere - var kun på kæmpescenen i knap en time. (Foto: Per Lange)
Stjernen Nicki Minaj - og en masse dansere - var kun på kæmpescenen i knap en time. (Foto: Per Lange)

Nicki Minaj, Orange, Roskilde Festival, lørdag 4. juli

2
3.5
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Nicki Minaj har givet udtrykket røvballemusik ny mening, men hendes show på Orange var malplaceret i meningsløs grad.

Med mindre Roskilde da pludselig skal forestille en stripklub i Las Vegas og ikke en sjællandsk kulturinstitution med humanitært fokus.

Der var så sandelig både til gaden og gården, men affæren er næppe noget, festivalen vil bryste sig af i fremtiden.

Se også: Massepsykose med Nicki Minaj

Minaj er en forrygende rapper med et laserskarpt flow, hvilket dog var den eneste musikalske oplevelse under hendes mildest talt corny performance, der fik det vantro publikum til at ligne nogen, som tænkte ’sker det her på Roskilde’.  

Man fik næsten ondt af Paul McCartneys fans.

Nærmest uvirkeligt
Den 32-årige hitmager fra Trinidad og Tobago var komplet uvedkommende, og seancen fremstod nærmest uvirkeligt kunstig som selve Minajs look, der udstyrer hende med karisma som et bordel.

Tilsat ekstrem minimalistisk backing af ofte bare et simpelt beat fungerede sange som skamløst æggende ’Feeling Myself’ og heftige ’Did It on ’em’ undtagelsesvis, men rædslerne i hendes vildt svingende repertoire havde overtaget.

Roskildes mest omtalte legemsdel. (Foto: Per Lange)
Roskildes mest omtalte legemsdel. (Foto: Per Lange)

’Anaconda’ og ’Super Bass’ var alt andet end super, og i den blot 58 minutter korte koncerts sidste halvdel skruede stjernen op for rytmeboksen med frastødende resultater til følge.  

Se også: Raplende Nicki Minaj

’Pound the Alarm’ og ’Starships’ flyttede stripklubben ind på Crazy Daisy og fik næsten Rihannas koncert på Orange til at minde om subtil kunst i sammenligning. 

En Orange-koncert, der forhåbentlig gav arrangørerne røde ører.

1 af 11 (Foto: Per Lange)
2 af 11 (Foto: Per Lange)
3 af 11 (Foto: Per Lange)
4 af 11 (Foto: Per Lange)
5 af 11 (Foto: Per Lange)
6 af 11 (Foto: Per Lange)
7 af 11 (Foto: Per Lange)
8 af 11 (Foto: Per Lange)
9 af 11 (Foto: Per Lange)
10 af 11 (Foto: Per Lange)
11 af 11 Stjernen Nicki Minaj - og en masse dansere - var kun på kæmpescenen i knap en time. (Foto: Per Lange)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Entombed: 'Clandestine: Live from Malmö Live Concert Hall' (Threeman-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly Recordings/Ude nu)
2.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
3.Liima: '1982' (City Slang-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen