Roskilde har i år introduceret advarselsstemplet ’high energy’ ved koncerter, der forventes at blive så heftige, at publikum kan risikere at få en albue i milten eller noget andet ubehageligt.
Det californiske hardcore-punkband Off! blev fundet værdige til mærkatet, men deres åbning af Avalon levede kun i glimt op til faresignalet.
Roskilde sætter label på voldsomme koncerter
På plade har kvartetten en herlig veltimet pondus, der dog i Roskilde var afløst af slag i luften, og modsat den knastørre festivalplads, så var gruppens lyd frustrerende mudret.
Det garvede slængs smålegendariske frontmand, Keith Morris, der har en fortid i banebrydende Black Flag og Circle Jerks, druknede i lydbilledet, som dog gradvist blev klarere.
’Borrow and Bomb’ og ’Wiped Out’ fremkaldte den forventede tumult midtvejs i sættet, men det var for sjældent, at man ærgrede sig over, at vandalernes sange typisk varer mellem 45 og 90 sekunder.
De fyrede vel 25 af på 50 minutter, hvor Morris også spildte tiden med lange retningsløse monologer, der tog pusten fra ethvert tilløb til ’high energy’.
En offday.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.