Phil Collins halvdød i Aarhus

Den aldrende popgigant støttede sig til en stok og sad ned under amputeret hitparade foran 42.000

Phil Collins er ikke 67 længere, og det kunne ses og høres, da veteranen gav sin første danske popkoncert siden 1990. Foto: Per Lange
Phil Collins er ikke 67 længere, og det kunne ses og høres, da veteranen gav sin første danske popkoncert siden 1990. Foto: Per Lange

Phil Collins, Ceres Park, Aarhus, lørdag 8. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Phil Collins kalder sin verdensturné Still Not Dead Yet. Og det er han ikke. Men det er tæt på.

Den 68-årige englænder gik ikke på scenen i Aarhus. Han stavrede.

Se også: Phil Collins: Det er ikke slut længere

Og så satte han sig ned i en stol og sagde forsagt:

- My foot is fucked.

Collins støttede sig til en stok. Og sine fantastiske popsange.

Skinger stadionlyd
Veteranens forrygende repertoire dannede et hårdt tiltrængt sikkerhedsnet under en trist seance, der led under, at mandens før så indtrængende stemme ikke havde det ret meget bedre end hans fod.

Collins sang forkert i åbningsnummeret, ’Against All Odds (Take a Look at Me Now)’, og fremstod indledningsvis omtåget og forvirret.

Se også: Yes! Legenderne gjorde det i Aarhus

Størstedelen af de 42.000 publikummer på udsolgte Ceres Park klappede entusiastisk. Det var vist ikke på grund af musikken, men mere fordi de havde ondt af den ramponerede verdensstjerne.

Collins fik aldrig sunget sig rigtigt varm, men til tider lød vokalen i det mindste lun. Han kom helskindet igennem den ømme ballade ’Separate Lives’.

Billedgalleri af Per Lange

1 af 20 
2 af 20 
3 af 20 
4 af 20 
5 af 20 
6 af 20 
7 af 20 
8 af 20 
9 af 20 
10 af 20 
11 af 20 
12 af 20 
13 af 20 
14 af 20 
15 af 20 
16 af 20 
17 af 20 
18 af 20 
19 af 20 
20 af 20 

På tribunen sad man med en fornemmelse af, at musikerne bag hovedpersonen vitterligt var dygtige, men den karakteristiske stadionlyd var uklar og så skinger, at blæserne skar i trommehinderne.

Legenden havde sin teenagesøn Nicholas Collins med på trommer, og knægten gik til opgaven tilsat den kraft og entusiasme, faderen har mistet. Kontrasten var slående, da de lavede et lille rytmeoptrin.

Se også: AXL/DC: Appetit på destruktion

Men den gamle har stadig sangene. Showet var en to timer lang hitparade.

Collins’ ørehængere er et soundtrack til 1980’erne, og hans mesterlige sans for melodier og hooks er indbegrebet af de håndværksmæssige kvaliteter, der er en sjældenhed i moderne popmusik.

Humoren var intakt
Selv i en slap version lød ‘Another Day in Paradise’ hæderlig, men det var ikke en lørdag i paradis. Det føltes mere som en tirsdag i oktober.

- English weather, mumlede Collins, der gav flere prøver på sin meget britiske humor, som trods alt er intakt.

Under ‘In the Air Tonight’ hang skepsissen dog tungt i den kolde aftenluft.

Se også: Genesis i Herning: Nostalgi uden puls

Senest Collins optrådte i Danmark i eget navn ved en regulær popkoncert var angiveligt helt tilbage i 1990 i Valby Hallen.

Han var dog i Herning med Genesis i 2007 og i Tivoli i København med The Phil Collins Big Band i 1998.

Forhåbentlig ser vi ham ikke igen. Som Collins går det bare ikke længere.

Som Kim Larsen, Marie Fredriksson og flere andre sygdomsramte stjerner sad Phil Collins ned. Foto: Per Lange
Som Kim Larsen, Marie Fredriksson og flere andre sygdomsramte stjerner sad Phil Collins ned. Foto: Per Lange

Sætliste

1. Against All Odds (Take a Look at Me Now)

2. Another Day in Paradise

3. Hang in Long Enough

4. Don't Lose My Number

5. Throwing It All Away

6. Follow You Follow Me

7. I Missed Again

8. Who Said I Would

9. Separate Lives

10. Something Happened on the Way to Heaven

11. You Know What I Mean

12. In the Air Tonight

13. You Can't Hurry Love

14. Dance Into the Light

15. Invisible Touch

16. Easy Lover

17. Sussudio

Ekstranummer

18. Take Me Home

166 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere